Artikel top billede

Danske Microsoft-chefer forsvinder op i skyen

Microsoft-chefer synes åbenbart, at det er sjovere at arbejde med cloud. Se her, hvor de går hen.

Endnu en af Microsofts danske chefer søger lykken i skyen i stedet for at arbejde bag de trygge mure i softwaregigantens danske hovedkvarter i Hellerup.

42-årige Lars Nygaard har efter syv år sagt farvel til jobbet som chef for Microsofts danske server- og cloud-forretning og er tiltrådt i jobbet som dansk landechef i selskabet Projectplace, der lever af at sælge et cloud-baseret værktøj til projektstyring.

Hans it-karriere startede hos Navision tilbage i 1996, og efter en tur rundt om Tectura og Maconomy kom han i 2006 til Microsoft Danmark som chef for Dynamics-forretningen.

Han ser frem til udfordringerne i sit nye job, hvor han kommer tættere på slutkunderne fremfor at sælge gennem partnere og distributører.

"Projectplace er en 100 procent cloud-baseret vækstvirksomhed. Selv om Projectplace nu har en kritisk masse med 170 medarbejdere og stærke venture fonde i ejerkredsen, er jeg fascineret af den dynamik og entreprenør-ånd, der er i virksomheden. En ånd jeg genkender fra min tid i Navision," siger Lars Nygaard.

Lars Nygaard er den seneste i rækken af Microsoft-medarbejdere og -chefer, som har søgt nye udfordringer blandt andet indenfor cloud-verdenen.

I 2012 forlod Jesper Grønbæk jobbet som chef for Microsofts danske cloud-services og startede firmaet Adactit, som leverer cloudløsninger indenfor Microsofts Office 365. Han fik i fjor de to tidligere Microsoft-direktører Jørgen Bardenfleth og Klaus Holse Andersen med på vognen som medlemmer af Adactits bestyrelse.

Tidligere har også Microsofts daværende marketingdirektør Nis Bank Lorenzen kastet sig ud i at sælge Microsofts cloud-løsninger i it-forhandleren Belsø IT.

Tidligere i år valgte en anden Microsoft-veteran med rødder i Damgaard/Navision-miljøet at gå til et job som CEO hos sikkerhedsfirmaet Secunia.

Også chefen for Microsofts enterprise-salg valgte i sommer at søge nye græsgange i et job som salgschef i A Gain Crayon.

Hen over sommeren var der også vagtskifte i Microsofts ERP-forretning, hvor partnerchefen gik til et job hos Microsoft-partnere Columbus.

Læs også:

Microsoft-veteran skal sælge cloud-løsninger

Danske Microsoft-bosser går sammen i nyt firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere