Online-butikker kræver millioner retur fra Nets

Kunstigt opskruede gebyrer på Dankort-betalinger har kostet online-butikker dyrt. Nu går de rettens vej for at få deres penge tilbage.

Artikel top billede

En gruppe på 60 net-butikker har anlagt sag mod bankernes betalingsselskab Nets med krav om tilbagebetaling af mere end 28 millioner kroner.

Sagen er rejst af FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel), som fører sagen som et gruppesøgsmål på vegne af de indtil videre 60 butikker.

Erstatningssagen kommer, efter at Konkurrenceankenævnet kort før jul satte det endelige punktum i en mere end tre år gammel klagesag rejst af FDIH.

Afgørelsen, der satte en stopper for Nets' pengemaskine, tvang allerede sidste sommer Nets til at nedsætte sine Dankortgebyrer med mere end 30 procent, så det gennemsnitlige gebyr pr. transaktion kom ned på 1,20 kroner.

De kunstigt høje gebyrer svarer ifølge FDIH til, at Nets siden 2008 har kradset omkring 160 millioner kroner for meget ind hos forbrugere og net-butikker. Det er en del af disse penge, som foreningen nu vil have Nets til at sende retur til net-butikkerne.

Klagesagen blev oprindelig rejst tilbage i 2010, men trods klare afgørelser fra Konkurrencestyrelsen er sagen blevet trukket i langdrag, fordi Nets har kørt sagen videre til Konkurrenceankenævnet.

Selv om Nets altså endte med at tabe sagen, har Konkurrencestyrelsen og ankenævnet ikke magt til at tvinge Nets til at tilbagebetale pengene, og derfor vil FDIH nu have rettens ord for, at Nets skal punge ud.

"Nets har både Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnets ord for, at de via Dankort-monopolet har haft en "overnormal" indtjening gennem flere år. Her er vi nu nødt til at gå rettens vej, før der sker en tilbagebetaling til vores medlemmer," siger FDIH's direktør, Annette Falberg, i en pressemeddelelse.

Hun hævder desuden, at de høje gebyrer i vid udstrækning også er væltet direkte over på forbrugerne. Hun opfordrer derfor forbrugernes organisationer til at blive en del af den fælles front i den kommende retssag mod Nets.

Læs også:

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud

Fem firmaer står tilbage som købere af Nets

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S