Artikel top billede

Google vil sende 180 satellitter i kredsløb om Jorden

Søgeselskabet Google vil i luften med et storstilet satellit-program, der skal give internet til hele Jordens befolkning. Google bliver dog næppe den eneste it-gigant, der forsøger sig med internet fra luften.

I dag er omkring 2,4 milliarder af Jordens godt syv milliarder mennesker forbundet til internettet.

Det tal vil software-giganten Google gerne have sparket i vejret. Selskabet er derfor blandt andet gået i luften med et storstilet ballonprojekt, der skal sende internettet ud til klodens net-løse egne.

Nu kan The Wall Street Journal også berette, at Google har planer om et større satellit-projekt, hvor selskabet søger at få sendt 180 små satellitter i kredsløb om Jorden.

De 180 satellitter er højkapacitetsenheder, der skal svæve i kredsløb i en lavere højde end traditionelle satellitter, og prisen for søgeselskabets anstrengelser lyder indtil videre på et sted mellem 5 milliarder og 16 milliarder kroner.

Google-selskab i fiasko-projekt

Faktisk er det sandsynligt, at prisen kan få et nøk eller to mere op i stratosfæren, alt afhængig af hvad Google kan få bygget satellitterne til.

Det har tidligere verdensomspændende satellitforsøg vist.

Det Google-ejede selskab Motorola var eksempelvis tilbage i 1999 involveret i et lignende projekt med selskabet Iridium, der gik bankerot efter at have brugt omkring 40 milliarder kroner på at få en trådløs telefonservice op at flyve.

Budgettet for hele dette storskala-projekt lød på astronomiske otte billioner kroner, og det kom i seriøse vanskeligheder, da der kun var 10.000 abonnenter, som betalte 16.000 kroner for en Iridium-telefon, der kostede knap 30 kroner i minuttet at tale i.

Iridium-projektet er trods sine økonomiske vanskeligheder stadig i luften, som du kan læse mere om her.

Ikke alene i luften

Googles nuværende satellit-projekt bliver ledet af Greg Wyler, som kommer fra iværksættervirksomheden O3b Networks Ltd, som for nylig blev tilknyttet Google, forlyder det fra The Wall Streets kilder.

Greg Wyler har på nuværende tidspunkt op mod 20 folk på satellit-projektet, som sammen med ballonprojektet skal være med til at udbrede internettet og dermed også forøge Googles omsætning.

En anden it-gigant, der også er på eventyr i luften for at få fingrene i flere brugere og dermed gøre aktionærerne gladere, er Facebook.

Det sociale netværk har tidligere på året løftet sløret for et storstilet laserbåret internet leveret af kæmpedroner. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Telegigant smider 264 milliarder kroner på bordet for satellit-firma

Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere