Artikel top billede

Odense Kommune: Derfor har Anker Boye igen kunnet oparbejde kæmpe mobil-regning

Interview: Hvordan kan det ske, at Odense-borgmester Anker Boye kan fortsætte med sit enorme mobil-forbrug, efter han én gang har fået en regning på flere hundredetusinder kroner. Her får du svaret.

Borgmester i Odense Kommune Anker Boye (S) kom i søgelyset i foråret.

Det skete efter, at han under en ferie i Tyrkiet på blot en enkelt uge havde forbrugt telefoni for 245.000 kroner.

Og nu er der så dukket en ny telefonregning op på et kæmpe beløb.

På fem måneder har borgmesteren forbrugt for godt 41.000 kroner.

Vi har spurgt den ansvarlige i kommunen om, hvordan det kan ske, og hvordan det skal stoppe.

Chef for strategi og kommunikation i Odense Kommune, Michael Bruhn Frederiksen, hvordan kan det ske, at en ansat i Odense Kommune får en kæmperegning to gange?

"Det, der er sket, og som vi beklager i redegørelsen fra maj 2014 er, at der ikke har været en tilstrækkelig tæt monitorering af regninger fra administrationens side. Vi har ikke været opmærksomme på, at disse regninger er tikket ind."

"Der er tale om udvalgte rejser med meget dyre megabyte-priser. Det har vi ikke haft en tilstrækkelig opmærksomhed omkring, men det har vi skærpet. Det betyder, at vi overvåger disse regninger meget tæt. Den enkelte ansatte får nu en besked, hvis der er væsentlige udsving på telefonien."

Manglede overblik

Hvorfor er der ikke blev sat en stopper for forbruget efter den første regning?

"Det er jo en stor butik, og vi har tusindvis af sider med telefonregninger. Regningerne er blevet betalt, og alt har på den vis været i orden. Men det er klart, at de folk, der har været en del af dette, burde have fået en tilkendegivelse om, at der er noget galt."

Har kommunen oplevet andre telefonregninger af denne størrelse?

"Ikke mig bekendt. Forløbet har været, at der kom en stor regning i oktober 2011. Herefter bliver vi opmærksom på andre regninger, og vi må erkende, at vi ikke helt havde hånd i hanke med situationen. Derfor har vi udarbejdet en redegørelse med anbefalinger og samtidig bygget en række monitorerings-funktioner, så det kun er mig, der kan godkende, hvis beløbsgrænser bliver overskredet."

Teknisk lås

Så kommunen har indført en teknisk spærring?

"Ja, der er et loft på. Brugeren får en sms hver gang, der er brugt for 350 kroner. Desuden er der et beløbsloft på, der kun kan åbnes af mig."

Så du kan garantere for, at det ikke sker igen?

"Jeg kan garantere, at der kommer en ordentlig feedback. Der er stadig fri telefon, sådan er reglerne. Når vi gør det på denne måde, er det for at sikre os et par ekstra øjne på forbruget, hvis der er noget, som stikker ud fra det normale. Det kan godt være relevant med store mængder telefoni, men det skal ikke ske på en måde, så folk bliver overraskede."

Så der kommer et ekstra sæt øjne på forbruget?

Ja. Vi ønsker ikke at folk kommer i lignende situationer i fremtiden. Det vil vi forhindre ved at oplyse brugeren om forbruget."

Kan du forstå, at man kan oparbejde en så voldsom telefonregning?

"Det har jeg ingen kommentar til."

Hvad er jeres politik i forbindelse med anvendelse af mobiltelefoni i Odense Kommune?

"Udgangspunktet er, at der er fri telefon for rådmænd og borgmestre. Byrådsmedlemmer har en grænse på 10.000 kroner."

Læs også:

Ny kæmpe mobil-regning til Odense-borgmester: 41.000 kroner.

Hovsa: Fynsk borgmester fik mobilregning på 245.000 kroner

Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms'er "ja" til kæmperegning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere