Artikel top billede

Sikkerhedsekspertens råd: Du kan godt dræbe Java derhjemme

Java udgør en potent sikkerhedsrisiko, og derfor bør danskerne afinstallere Java, lyder rådet fra en sikkerhedsekspert. Der er dog visse computer-brugere, som ikke bare kan slå Java ihjel.

Efter Digitaliseringsstyrelsen torsdag meldte ud, at login med NemID på stort set alle offentlige hjemmesider og i netbanken overgår til JavaScript, er der ikke længere den store brug for Java på folks hjemme-computere.

Det pointerer sikkerhedsekspert Peter Kruse fra selskabet CSIS Security Group, som direkte mener, at størstedelen af alle danskere med fordel kan afinstallere Java på deres computer.

"Hvis du ikke har programmer, der automatisk opdaterer Java, så lyder anbefalingen, at man bør afinstallere Java på sin computer," siger Peter Kruse til Computerworld.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at henimod slutningen af november er stort set alle offentlige hjemmesider tilgængelige fra NemID's JavaScript-version, mens det samme er tilfældet for netbankerne.

At det 'kun' er 99,4 procent af de offentlige hjemmesider, der er tilgængelige med JavaScript, får Peter Kruse til at trække en anelse i håndbremsen.

"Du skal selvfølgelig lige undersøge, om din egen netbank og de offentlige hjemmesider, som du besøger, nu også er tilgængelige via JavaScript, inden du sletter Java," siger han.

Har en uheldig historik

Sikkerhedseksperten forklarer, at årsagen til at slå Java ihjel på computeren ligger i, at Java i de seneste år har været ramt af en række uheldige sikkerhedsepisoder.

"Java har en historie, som en af de dokumenterbart mest usikre komponenter i et Windows-miljø. Derudover har det været svært at opdatere, fordi man ikke har kunnet være sikker på, at man nu også havde den nyeste version," lyder det fra Peter Kruse.

Han tilføjer, at installationsprocessen af Java desuden også har været bøvlet, fordi Java-ejeren Oracle har forsøgt at tilbyde et browser-værktøj, Ask-toolbaren, der har vakt en del kritik.

Debatten om denne Ask-toolbar kan du læse mere om her.

"Alt i alt har vi i Java at gøre med en væsentlig sikkerhedsrisiko og en hovedpine for brugerne, som de fleste velsagtens kan leve foruden," opsummerer Peter Kruse sine pointer.

Her skal du ikke afinstallere

Oracle oplyser, at tre milliarder digitale enheder i dag gør brug af Java, og der er da også visse situationer, hvor det vil være direkte dumt at afinstallere Java.

"Hvis du har børn, der spiller spil på computeren, så er de typisk afhængige af Java. Derfor kan du opleve, at hvis du afinstallerer Java, så vil ungerne komme rendende og sige, der mangler Java på computeren," fortæller Peter Kruse.

Han nævner også, at i mange virksomheder er Java flere steder en vigtig komponent for eksempelvis at kunne køre virksomhedens regnskabsapplikationer eller ESDH-system.

"Små, mellemstore og store virksomheder skal derfor ikke bare ukritisk afinstallere Java. I stedet bør de nok undersøge, om de i virkeligheden har brug for Java, der som sagt udgør en potent sikkerhedsrisiko," siger Peter Kruse.

Hvis du ønsker at installere Java på din computer, kan du få hjælp på Oracles hjemmeside.

Hvis du blot ønsker at deaktivere Java i din browser, kan du få hjælp her

Læs også:
Oracle-direktør: Tiden er løbet fra Java-applets

Her er seks prof-tip til sikker Java i firmaet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere