Artikel top billede

Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

Når Microsoft om et halvt år stopper Microsoft opdateringen af 2003-versionen af styresystemet Windows Server, står mange kunder med et lille men potentielt alvorligt problem. Mange servere når ikke at blive opgraderet til en nyere version, lyder det fra Microsoft. Her kan du se, om dine gamle Windows-servere er i farezonen.

Mens emner som sikkerhed, mobility, cloud og sociale medier det sidste års tid har stået højt på it-afdelingernes dagsorden, er et relativt banalt, men ikke mindre alvorligt problem ved at snige sig ind på tusindvis af virksomheder.

Til sommer - nærmere bestemt 14. juli 2015 - stopper Microsoft med at udsende opdateringer til 2003-versionen af styresystemet Windows Server. Efter den dag er det slut med at lukke sikkerhedshuller og fixe fejl ved systemet.

Hos Microsoft Danmark anslår produktchef for Windows Server, Ken Hyld, at der i dag er mere end 60.000 danske serverinstallationer, som kører på det mere end ti år gamle styresystem.

Det er så mange, at Microsoft allerede har erkendt, at en stor del af de forældede server kommer til at køre videre, selvom kunderne ideelt set brude opgradere eller helt udskifte deres servere til en nyere version som for eksempel 2012-versionen.

Når det ikke

"Jeg tror ikke, vi får dem væk inden supportens udløb, men vores mål er, at kunderne skal være klar over, at der er et problem, når supporten udløber, og at de servere, der kører videre på en eller anden måde skal være beskyttet," siger han.

Risikoen for kunderne er ifølge Ken Hyld, at de gamle systemer uden opdateringer har større chance for at blive ramt af virus eller trojanere, og at man så må slukke sine servere.

"Er de applikationer forretningskritiske, så bliver det alvorligt," siger han.

37 opdateringer i fjor

Når sårbarheder dukker op, stiger risikoen altså for at virus eller anden malware vil bane sig vej ind i styresystemet og i værste fald få de gamle servere til at gå i sort.

Dertil kommer bugs og andre fejl, som kan opstå, når de gamle serverinstallationer, skal kommunikere med andre systemer, der kører på nyere teknologi.

Nu kunne man tro, at antallet af sårbarheder og fejl et styresystem, der er mere end 10 år gammelt ville være forholdsvis beskedent.

Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Ken Hyld peger på, at Microsoft alene i 2014 udsendte 37 kritiske opdateringer til Windows Server 2003.

Og selv om man ikke ud fra det tal kan spå om, hvor mange nye svagheder, der vil dukke op i fremtiden, giver det et fingerpeg om, hvor mange problemer, der potentielt kan ligge og lure på den anden side af udløbsdatoen.

De største problemer findes der, hvor kunderne bruger deres 2003-servere til at afvikle løsninger, som ikke umiddelbart kan migreres til nyere versioner af Windows Server.

"Mange kunder ved godt, at de burde migrere til nyere versioner. Men deres problem er, at de har applikationer, som ikke længere er supporteret, eller hvor den oprindelige leverandør slet ikke findes længere. Så de vil typisk efterlade nogle af de her 2003'ere. Virksomhederne vil så pakke serverne ind i forskellige sikkerhedsløsninger. Gør man det ikke, ville jeg være nervøs," siger Ken Hyld.

Op til virksomhederne selv

Microsoft Danmark har gennem et stykke tid har afholdt særlige "end of support"-seminarer og -webinarer for kunder og forhandlere, hvor man diskuterer, hvordan udfordringerne kan håndteres.

Men i sidste ende er det op til virksomhederne selv at søge hjælp enten fra Microsoft selv eller fra en af softwaregigantens partnere, som kan migrere de gamle servere til nyere versioner - eller som alternativ kan pakke de gamle servere ind i en sikkerhedsløsning.

Ken Hyld siger, at det er hans indtryk, at især mindre virksomheder har en udfordring, fordi de enten ikke har en selvstændig it-afdeling eller bare ikke har budgetter og mandskab til at gå i gang med at migrere deres server-miljøer.

"Blandt de store kunder er de fleste med. Men blandt mindre kunder er det ikke alle, der har ressourcer til at gøre det," siger Ken Hyld.

Læs også:

Kæmperegning på vej til danske Microsoft-kunder

Microsoft lukker gammel Windows-version




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere