Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Cisco/Achille M. Bigliardi (Foto: Achille M. Bigliardi)

Cisco dropper tvungne software-licenser til ny hardware

Netværksselskabet Cisco gør op med flere årtiers licenspolitik ved at skille software-licenser fra sin hardware.

På åbningsdagen på konferencen Cisco Live i Milano Congressi-center afslører netværksgiganten, at der er nye licensmodeller på vej ud til kunderne.

Først og fremmest splitter Cisco sine software- og hardware-licenser op, så kunder kan købe ny hardware uden at være tvunget til også at opdatere på software-fronten.

Det forklarer selskabets europæiske chef for Enterprise Networks, Gordon Thomson.

"Vi er faktisk verdens femtestørste software-leverandør. Og før har det været sådan, at når du købte hardware, så har du også købt den medfølgende software. Fremover bliver det sådan, at hvis du eksempelvis køber en ny router, så kan stadig bruge din 'gamle' software'."

Sælger software som abonnementer

Gordon Thomsen fortæller desuden, at Cisco fremover vil bevæge sig mod at sælge sin software via abonnementsordninger i skyen.

"Som verdens tredjestørste SaaS-leverandør sælger vi jo allerede software i skyen, men nu er vi på vej til at åbne for det hele igennem SaaS-abonnementer," forklarer han om initiativet, der går under navnet Cisco One Software.

Software-salget vil overordnet foregå på tre niveauer, hvor nederste lag er fundamental software beregnet til den indkøbte hardware. Næste lag er software til styring af applikationer, mens det tredje lag er sikkerhed på netværksniveau.

Dermed skal kunderne kunne rive hele pakker ned frem for at tage stilling til hundredevis af forskellige produkter, der derefter skal sys sammen på snedige måder.

20 år gammel forretningsmodel

De tre niveauer - eller software-suiter - kan ses som et tv-abonnement, hvor man med den billigste løsning får standard-kanalerne.

Samtidig er det muligt at tilkøbe andre produkter som eksempelvis mobile device management til sin fundamentale software.

Dermed skulle de hundredvis af produktpriser også gerne reduceres til få og dermed mere overskuelige prismodeller for hvert af de tre niveauer, som er rettet mod Ciscos tre hovedmarkeder; datacentre, WAN's og LAN's.

"Den måde, som vi har solgt vores produkter på i de seneste 20 år, er ikke den måde, vi skal gøre det på i de næste 20 år. It er konstant blevet mere komplekst, og vores opgave er at gøre det agilt, så kunderne kan få værdi ud af at bruge det," lyder det fra Gordon Thomson om baggrunden for den nye software-strategi.

Hvad med software-netværket?

Computerworld erfarer desuden, at Cisco barsler med det 'software definerede netværk', hvor virtualisering vil spille en altafgørende rolle.

Naturligvis skal der stadig kabler, switches og anden hardware til at få netværket til at køre, men et software-defineret netværk vil eksempelvis åbne muligheden for, at kunder til en vis grad kan blande tredjepartsleverandører som Huawei og Ericsson ind i deres Cisco-netværk.

"Ja, det er korrekt, at det sofrware-definerede netværk ligger ude i horistonten, men det er ikke noget, vi har annonceret endnu, og der går nok lidt tid, før det sker, " siger Gordon Thomasen uden at vil sætte hverken kvartal eller årstal på den måske-kommende annoncering om det software-definerede netværk.

Læs også:

Beskyt dig bedre: Sådan undgår du at blive ramt af WiFi-phishing




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere