Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter

Mens Apple selv skovler penge ind, så får Apple-forhandleren Humac endnu et skuffende regnskab med millionunderskud.

Artikel top billede

Der skal langes rigtig mange iPhones og Mac-computere over disken, hvis man vil tjene penge på at sælge Apple-produkter. Sådan lyder det fra Apple-forhandleren Humac, som nu for andet år i træk må lægge ryg til et millionunderskud.

Mere præcist endte resultatet med et minus på 3,1 millioner kroner ud af en omsætning på knap en halv milliard kroner (458 millioner kroner).

Det er en forbedring af bundlinien med en god halv million sammenlignet med året før, ligesom omsætningen er gået frem med godt 10 procent.

Den største del af stigningen skyldes dog, at Humac åbnede en ny butik i det københavnske indkøbscenter Fisketorvet.

Alligevel er Humacs danske direktør Michael Bech ikke tilfreds med resultatet. Han siger, at vejen til overskud går gennem større volumen uden at man lader omkostningerne løbe løbsk. Det er en svær øvelse på et marked, hvor forbrugerne holder på pengene.

"Underskuddet er udtryk for, at vi er på vej gennem et turnaround, som vi tog fat på da jeg tiltrådte for to år siden." 

"Det indebærer, at vi investerer i mere volumen og flere butikker og serviceværksteder. Men det er generelt svært at tjene penge på forbrugerelektronik. Sådan har det været i mange år. Det tror jeg, der er mange i detailhandlen, der kan nikke genkendende til," siger Michael Bech.

Overtog Eplehuset

Seneste bevis for det barske marked for Apple-produkter kom i september i fjor, da Humacs direkte konkurrent Eplehuset valgte at trække stikket til sin danske forretning.

I den forbindelse blev Eplehusets syv danske butikker overtaget af netop Humac, som dermed kom op på at have i alt 19 butikker.

Den udvidelse har dog indtil videre ikke sat sig store spor i Humacs regnskab. Men Michael Bech forventer, at han med de tidligere Eplehuset-butikker på sigt kan lægge omkring 200 millioner kroner til den nuværende omsætning. Han vil dog ikke give et bud på, om udvidelsen også vil føre til et overskud.

"Vi er her for at tage markedsandele, og det har vi også gjort i 2013 og 2014. Men vi anerkender, at vi er nødt til at tage de negative omkostninger, der følger med, at vi overtager aktiviteterne i Eplehuset," siger Michael Bech.

Læs også:

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Eplehuset lukker i Danmark

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S