Artikel top billede

Efterretningstjeneste: Vi har ret til at hacke os ind på alle computere i verden

Både de britiske og amerikanske efterretningstjenester kan hacke sig ind på stort set alle computere i verden helt lovligt.

For nyligt fik det amerikanske forbundspoliti FBI udvidet sine juridiske beføjelser til at kunne bryde ind i og sågar plante overvågnings-malware på computere stort set over alt på kloden.

Det sker som følge af, at det amerikanske justitsministerium har presset på for, at amerikanske dommere kan udstede dommerkendelser på computere, hvis placering er uden for deres jurisdiktion eller er ukendt, skriver National Journal.

Nu påstår anti-overvågningssitet Privacy International så i forbindelse med en retssag, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ har samme beføjelser til at bryde ind i og aflytte enhver computer, telefon eller anden form for digital kommunikationsenhed på Jorden.

"Den britiske regering har indrømmet, at dens efterretningstjeneste har ret til at hacke ind i enhver personlig telefon, computer og kommunikationsnetværk og samtidig hævde, at de har juridisk bemyndigelse til at hacke alle i verden. Også selvom målet ikke er en trussel mod den nationale sikkerhed eller er mistænkt for kriminalitet," hedder det på Privacy Internationals site.

Regering svarer igen

I den verbale slåskamp mellem den britiske regering og anti-overvågningsorganisationen har den britiske regering fremlagt et åbent svar på, hvad der egentlig gælder på spionfronten.

I dette svar fremgår det, at briterne kan komme til at indsamle indhold fra personer, som er helt uden for mistanke for at begå terror eller anden kriminalitet.

"Når det kommer til at gennemføre udstyrsovervågning rettet mod folk, der ikke er efterretningsmål i sig selv, bør det ikke anses som sikkerhedsindtræning, men snarere som 'intenderet indtrængning'," lyder det blandt andet i regeringens åbne svar.

"Enhver udstyrsovervågning af denne type bør overvejes omhyggeligt i forhold til nødvendigheden og proportionalitetskriterier," fortsætter svaret.

Med disse udsagn in mente beskylder Privacy International efterretningstjenesten GCHQ for at underminere hele sikkerheden på internettet med sine indbrud mod SIM-kortselskabet Gemalto og platningen af Regin-malware hos det belgiske teleselskab Gemalto.

Ydmygende indrømmelser

Slåskampen mellem efterretningstjenester, regeringer og anti-overvågningsorganisationer som Privacy International er kommet i kølvandet på NSA-whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af især de amerikanske og britiske efterretningstjenesters arbejdsmetoder.

Den britiske regering har da også måtte sluge nogle ydmygelser, når den eksempelvis har måttet indrømme over for den britiske avis The Guardian, at der er foretaget aflytninger af advokater og deres libyske klienter i en periode på fem år.

"På baggrund af de seneste domsafsigelser anerkender vi at de politikker, der er vedtaget siden januar 2010, ikke har mødt kravene i den europæiske menneskerettigheds-kommission, hvilket navnlig gælder artikel 8 (retten til privatlivets fred, red.)," sagde en regeringstalsmand til The Guardian for nyligt.

Regeringstalsmanden tilføjede samtidig, at aflytningen ikke var en bevidst forseelse, da den britiske efterretningstjeneste altid har beskyttet sit kildemateriale med største omhu, og at overvågningen ikke fik juridiske konsekvenser i sagerne for advokater og klienter.

Snowden-afsløringerne har blandt andet også vist, at GCHQ har indsamlet tusindvis af webcam-billeder fra intetanende borgere, hvoraf flere af billederne var af 'erotisk natur', som du kan læse mere om her

Læs også:

Politichef: Hjælp os ved at installere overvågningskameraer i dit hjem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere