Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

IBM skal levere 28.000 gratis arbejdstimer til dansk region efter kaotisk ERP-projekt

IBM skal levere 28.000 gratis timer til dansk region, der i lang tid har bøvlet med problematisk IBM-system. Nu skal IBM bruge de mange timer til at få styr på problem-systemet.

IBM skal levere 28.000 gratis mandetimer til Region Sjælland som erstatning for et kuldsejlet ERP-system, som IBM leverede i 2013.

Systemet hedder Nasa og er bygget til at håndtere indkøb, lager og logistik for hele regionen, der har et årligt budget på omkring 17 milliarder kroner.

IBM-systemet har imidlertid ikke fungeret efter hensigten.

Bøvlet med systemet har givet regionen en række ekstraomkostninger og har trukket store veksler på både regionens egne folk samt på forskellige underleverandører, der har mærket konsekvenserne af, at ERP-systemet ikke har fungeret ordentligt.

De mange fejl i IBM-systemet har blandt andet ført til, at mange processer har skullet udføres manuelt, ligesom regionen har haft udfordringer med at få betalt dens regninger inden for forfalds-fristerne.

Det har tidligere ført til, at blandt andet benzinkort er blevet spærret, ligesom forskellige leverandører har haft svært ved at få deres penge og angiveligt i en række tilfælde har blokeret for yderligere leverancer.

Et punktum sat

Med de 28.000 ekstra mandetimer, som IBM nu stiller gratis til rådighed, erklærer regionen sig tilfreds.

"Vi har nu sat punktum for et forløb, der har stillet store krav til både vores personale og vores mange leverandører," meddeler regionsformand Jens Stenbæk i en pressemeddelelse.

Han skriver endvidere, at de 28.000 timer efter hans mening udgør en 'passende kompensation.'

De 28.000 timer svarer til godt 16 fuldtidsansatte IBM-folk i et år eller godt otte fuldtidsansatte i to år.

Ifølge regionen skal de 28.000 gratis IBM-timer anvendes til at få gjort Nasa-systemet brugbart over de kommende år, hedder det.

Region Sjælland skriver i pressemeddelelsen, at timerne skal anvendes til at få gjort ERP-systemet så 'anvendeligt, som man kunne have forventet af et nyt it-system.".

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra regionsformand Jens Stenbæk.

IBM: Ingen kommentarer
Hos IBM er man yderst formålt om det problematiske ERP-system.

"Det er sandt, at vi har indgået et forlig med Region Sjælland. Vi har ikke yderligere kommentarer, da vi ikke kommenterer på de ting, som vi foretager os med vores kunder," siger IBM-pressemand Karsten Stokking til Computerworld.

I skal levere 28.000 timer, hvilket tyder på  store problemer. Hvor voldsomt er det?

"Jeg kan kun bekræfte, at vi har indgået en aftale med Region Sjælland, og vi har ikke yderligere kommentarer."

Har IBM andre problematiske ERP-ordrer i farvandet, siden dette system har kunnet gå så galt?

"Jeg har ikke yderligere at tilføje hvad angår Region Sjælland, og vi kommenterer ikke på andre ordrer," siger Karsten Stokking.

IBM har i de seneste år været under stigende pres og har blandt andet haft konstant nedgang i hele 11 kvartaler i træk.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet har derfor iværksat en stor refokusering af selskabet, der blandt andet har ført til store nedskæringer i den danske forretning.

IBM Danmark fik i januar ny direktør, efter den mangeårige topchef, Lars Mikkelgaard-Jensen, forlod stillingen.

Det kan du læse mere om her: Ny IBM-boss er et overraskende valg - men sender et klart signal

Læs også:

IBM Danmark fyrer 90 ansatte - især én afdeling ramt: Få overblikket her

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere