IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

IBM's samlede medarbejderstab skrumpede i 2014 med 51.600 stillinger. Selskabets store omstilling koster dyrt.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Alene i 2014 blev engang så store IBM's globale medarbejderstab hele 12 procent mindre.

Det svarer til, at IBM alene i 2014 har sagt farvel til 51.600 medarbejdere.

Selskabet har i dag verden over 379.592 ansatte. I 2013 beskæftigede selskabet 431.212 ansatte.

Det bratte fald i medarbejderstabens størrelse skyldes ikke mindst, at IBM i 2014 for alvor satte fart på den store omstilling, som mange af de store, gamle it-virksomheder i disse år gennemgår.

Den er især båret af de forandrings-krav, som cloud computing-bølgen og mobility-bølgen har medført.

Det har for IBM betydet, at selskabet har solgt en række forretningsenheder fra på hardware-siden for istedet at fokusere entydigt på at forsøge at komme på forkant på it-service-siden.

Hardware solgt fra

IBM har således solgt sin x86-serverforretning til Lenovo samt for et milliardbeløb sluppet af med den underskudsgivende chipforretning til GlobalFoundries, ligesom selskabet har solgt en række andre mindre forretnings-enheder.

Læs mere her: IBM betaler 'køber' 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

Ifølge selskabets egne opgørelser har disse frasalg samtidig medført farvel til 35.000 ansatte.

På trods af nedgangen i det samlede antal medarbejdere, har IBM samtidig ansat 45.000 medarbejdere i årets løb.

Det understreger, at IBM er i færd med en markant ombygning og refokusering af selskabet, som i stort omfang kræver nye kompetencer og nye folk.

Som mange andre it-selskaber går IBM efter at lande de lukrative ordrer på at levere store og avancerede it-service-løsninger til erhvervslivet, der stiller mere og mere avancerede krav til it.

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

Fra markedet har signalet imidlertid været entydigt: IBM's omsætning er faldet støt i nu 11 kvartaler i træk. Det er en helt udholdbar situation for det store selskab.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Selskabet oplyser, at det lige nu globalt har 15.000 ledige stillinger, som skal besættes af folk med "nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile."

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været gennem en stor nedskalering.

IBM Danmark fyrede for blot få uger siden yderligere 90 ansatte.

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark fyrer 90 ansatte - især én afdeling ramt: Få overblikket her

IBM Danmark fik for få måneder siden ny topchef, da den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, fratrådte og overlod posten til Lars Clausen.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk IBM-boss er et overraskende valg - men sender et klart signal

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring

Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som 'latterlige.'

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte - især én afdeling ramt: Få overblikket her

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    MOLIO Erhvervsdrivende Fond

    IT-projektleder

    Københavnsområdet

    Beredskabsstyrelsen

    Teknologi og IT-arkitekt til Beredskabsstyrelsen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job