IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Med en gigantisk investering forsøger IBM at komme på forkant med det, som selskabet tror bliver fremtidens helt store forretningsområder.

Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

IBM sætter 26 milliarder kroner af til investeringer i de tre områder, som selskabet mener kommer til at tegne fremtidens forretning, nemlig cloud, analyse og mobile teknologier.

De 26 milliarder kroner vil blive investeret inden årets udgang.

Selv for et selskab af IBM's størrelse er 26 milliarder kroner mange penge, og investeringens omfang understreger, at IBM for tiden kæmper med at få sat skub i den kæmpe-omstilling, som er nødvendig for det store, gamle selskab, der engang var verdens førende, men som nu har svært ved at følge med andre fremadstormende selskaber i det skiftende marked.

Omstillingen skal dreje IBM væk fra det hidtidige fokus på hardware over mod de nye services-baserede forretningsområder, som allerede i dag for alvor er begyndt at tegne fremtidens it-virksomheder.

Også andre af de store it-selskaber som Microsoft, Dell og HP er slået ind på samme spor.

IBM's omstilling har haft massiv effekt på den danske forretning, der fornylig fik ny topchef.

Ham kan du læse mere om her: Ny IBM-boss er et overraskende valg - men sender et klart signal

Samtidig fyrede IBM Danmark tidligere på ugen en række medarbejdere, hvilket du kan læse mere om her:

IBM forventer, at kæmpe-investeringen vil kunne føre til, at den årlige omsætning fra 2018 vil blive hævet med 260 milliarder kroner.

Det er noget, som selskabet har stærkt brug for efter 11 kvartaler med støt faldende omsætning.

IBM omsatte i fjor for fem milliarder dollar mindre end i 2013 - blandt andet på grund af faldende omsætning i de områder, hvor selskabet historisk har tjent kassen, som for eksempel mainframes, Unix-servere og lignende.

IBM's seneste kvartalsregnskab viste nedgang på alle hoved-områder: Hardware, software og services.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur.

IBM har samtidig solgt sine to store hardware-divisioner. Server-forretningen blev i januar 2014 solgt til Lenovo, mens GlobalFoundries i efteråret 'købte' IBM's underskudsgivende chip-fabrik.

Det kan du læse mere om her: IBM betaler 'køber' 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

"En stor del af omsætnings-faldet har været orkestreret af os selv. Vi har omstruktureret hardware-forretningen, som nu udgør mindre end 10 procent af selskabet, mens som nu igen er profitabel," lyder det fra topchef Virginia Rometty.

Den store omstilling

En af IBM's store udfordringer er cloud computing, som på flere måder har vendt op og ned på den måde, som it-branchen fungerer på.

Den internet-baserede leverings-form er fleksibel og giver nye muligheder for kunderne, men har med sin abonnements-baserede forretningsform især ramt de store gamle selskaber, der har bygget forretningen op på at sælge licenser og ydelser på langvarige kontrakter.

IBM bedyrer selv, at selskabets cloud-forretning er vokset med hele 60 procent i de seneste par år, men nu skal der altså mere smæk i bolledejen.

Det er målet, at den samlede forretning hentet på de nye områder - cloud, mobile og analytics - skal udgøre mere end 40 procent af IBM's samlede omsætning inden for en ganske kort årrække.

Sidste år udgjorde de tre forretningsområder 27 procent af omsætningen efter at have vokset 16 procent på et år.

IBM har blandt andet som led i bestræbelserne indgået en tæt samarbejdsaftale med Apple, som du kan læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

IBM meddeler, at der er flere aftaler af lignende karakter på trapperne.

Læs også:

IBM Danmark fyrer 90 ansatte - især én afdeling ramt: Få overblikket her.

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

AP Pension

AP Pension søger BI Developers

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Inside Sales Specialist

Nordjylland

KMD A/S

SAP-arkitekt

Skåne

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS