Apple spiller med musklerne: Vil presse gratis musik væk fra Spotify

Apple forsøger angiveligt at presse pladselskaber til at fjerne gratis musik fra konkurrenten Spotify, og det vækker opsigt hos konkurrencemyndigheder på begge sider af Atlanten.

Artikel top billede

Apples forventede indtog på musikstreaming-markedet kan bringe virksomheden på kollisionskurs med konkurrencemyndighederne i både USA og EU.

Det skriver det amerikanske tech-medie The Verge, der fortæller, at Apple i øjeblikket forsøger at presse en række pladeselskaber til at fjerne gratis musik fra streamingstjenesten Spotify.

Apple købte sidste år Spotify-konkurrenten Beats Music, og gennem de seneste måneder har en lang række medier rapporteret, at Apple i øjeblikket arbejder på en relancering af tjenesten, der formodentligt vil blive præsenteret til Apples årlige udviklerkonference, WWDC, der skydes i gang den 8. juni.

Apple vil sænke abonnementspriser

Det ventes at Apple vil integrere Beats Music i musikprogrammet iTunes, og det  amerikanske tech-medie Re/Code har tidligere skrevet, at Apple i forbindelse med relanceringen vil sænke abonnementsprisen til et niveau, der ligger under Spotifys såkaldte premium-abonnement på 10 dollar (99 kroner i Danmark).

Men udover et premium-abonnement tilbyder Spotify også en gratis reklamefinansieret udgave, og ifølge The Verge er det den udgave, som Apple nu forsøger at overtale en række pladeselskaber til at droppe.

Spotify har i alt 60 millioner brugere, men ifølge The Verge er det kun de 15 millioner af brugerne, der har et betalingsabonnement.

Der er næppe nogen tvivl om, at den relancerede udgave af Beats Music vil stå betydeligt stærkere på markedet, hvis Apple har held til at begrænse eller helt udradere udvalget af gratis musik på tjenester som Spotify.

Men hvis Apple på denne måde forsøger at lægge forhindringer i vejen for en konkurrent risikerer virksomheden dog også at komme på kant med de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Allerede tilbage i 2013 blev Apple dømt i en sag om ulovlige prisaftaler på e-bøger, hvor Apple angiveligt samarbejdede med en række forlag om at hæve priserne på et ebogsmarkedet, hvor Amazon ellers gennem flere år har haft held til at presse priserne i bund. En afgørelse som Apple dog har valgt anke.

Bliver også gransket af EU

Ifølge The Verge holder de amerikanske konkurrencemyndigheder derfor i øjeblikket skarpt øje med Apples ageren på musikmarkedet, og også EU-kommisionen er ifølge Financial Times begyndt at overvåge Apples forventede indtog på markedet for musikstreaming.

Apple er langt fra den første tech-virksomhed, der har oplevet at blive gransket af konkurrencemyndigheder.

For få uger siden åbnede EU's konkurrencekommisær Margrethe Vestager en sag mod Google, der er under mistanke for at misbruge sin dominerende position på søgemarkedet.

Tidligere er Intel og Microsoft blevet dømt i lignende sager.

Læs også: 

EU: Store amerikanske web-virksomheder truer europæisk økonomi: Særlig vagthund kan være på vej

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Apple har mistet grebet om sin musikforretning - men næste år er løsningen klar

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S