Klokken 9.30 tonede EF-domstolens retspræsident, danskeren Bo Vesterdorf, frem på skærmen og læste domstolens kendelse i sagen EU versus Microsoft op.
Domstolen fastholder for hovedparten den kendelse, som EU-Kommissionen kom med 23. marts 2004. Kendelsen fastslog dengang, at Microsoft overtrådte artikel 82 i EF-Traktaten ved at misbrugte sin dominerende stilling.
Dommen, der netop er faldet handler om følgende to punkter.
Interoperabilitet
Det ene stridspunkt handler om, hvorvidt Microsoft, ved ikke at videregive specifikke tekniske oplysninger omkring serverprotokollerne i Windows, gør det besværligt eller umuligt for konkurrerende virksomheder at udvikle produkter, der kan fungere sammen med Windows på serverniveau.
Ja, siger dommen. Microsoft gør det svært for konkurrenterne og har ikke levet op til kommissionens krav om at videregive "specifikke tekniske oplysninger omkring serverprotokollerne i Windows."
Bundling
Det andet væsentlige stridspunkt omhandler integrationen af softwareprogrammet Windows Media Player i Windows-platformen.
Ifølge EU-Kommissionen er det på grund af Microsofts integration af Windows Media Player i Windows svært for konkurrerende medieafspillere som for eksempel RealNetworks produkter at vinde indpas på markedet for multimediasoftware.
Ifølge dommen er der en signifikant risiko for, at bundling af Windows Media Player i styresystemet Windows svækker konkurrencen på det marked i en grad, så det bliver svært at sikre en rimelig konkurrence.
Men dommen fastslår også, at det er i orden, at Microsoft fortsat bundler Windows med Media Player, så længe der er mulighed for at købe Windows uden medieafspilleren.
Microsoft fik også ret
Grundlæggende fastholder dommen det hidtil kendte og fastslår derfor også, at de bøder, der er udstedt til Microsoft i flere milliarder kroners-klassen gennem de senere år, er helt på deres plads.
Microsoft får dog ret i en enkelt af selskabets anker.
EU-Kommissionen har ikke ret til at beordre Microsoft til udpege en formidler, der skal overvåge alt, hvad der sker i sagen og give denne formidler adgang til alle dokumenter og sågar også Microsofts kildekode til Windows.
Ej heller er det i orden, at Kommissionen har beordret Microsoft til at afholde omkostninger i forbindelse med denne formidler.
Det vurderes, at dommen er meget vigtig for så vidt angår EU-Kommissionens muligheder føre nye konkurrencesager både mod Microsoft og andre teknologivirksomheder og sikre, at eksisterende sager ender med en sejr for kommissionen.
Med dagens nederlag følger et krav om, at den amerikanske softwarekoncern betaler 80 procent af sagsomkostningerne og 80 procent af EU-Kommissionens udgifter til sagen.
Microsoft har mulighed for inden to måneder at anke afgørelsen til en højere instans i EU's retsmaskineri.
