Kendt direktør ude af stort dansk SAP-hus med dags varsel efter under et år på posten

Sammenstødet mellem dansk og amerikansk mentalitet udløser tumult på ledelsesgangen i Ciber.

Artikel top billede

Uenighed med de amerikanske ejere om forretningsstrategien har fået SAP-veteranen Henrik Rasmussen til at forlade jobbet som administrerende direktør i den danske afdeling af konsulenthuset Ciber.

Henrik Rasmussen bekræfter overfor Computerworld, at han ikke længere arbejder for den amerikanske koncern, hvor han også har haft det overordnede ansvar for hele den europæiske forretning.

Han lægger ikke skjul på, at den pludselige exit bunder i et kultursammenstød mellem en centralt styret amerikansk koncern og hans eget ønske om at tilpasse både forretningen og den daglige drift til den lokale, danske mentalitet.

"Når man forlader et job med dags varsel er det naturligvis udtryk for en fundamental uenighed om strategi og måden at drive forretningen på," siger Henrik Rasmussen.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om årsagerne til sit farvel som kommer kun knap et år efter, at han kom til Ciber.

Ny chef skal redde stumperne

Hans post er nu overtaget af Cecilia Bonefeld Dahl, som i marts i år blev hentet ind som ny nordisk direktør.

Hendes opgave er nu at "redde stumperne," som flere kilder udtrykker det.

Flere tidligere Ciber-medarbejdere pusler nemlig ifølge Computerworlds oplysninger med planer om at begynde i eget regi, hvis de da ikke allerede er blevet ansat hos konkurrent.

"Hun gør sit bedste, men jeg tror, at hun er på en "mission impossible," som en kilde udtrykker det.

Henrik Rasmussen er da heller ikke den eneste danske chef, der er på vej væk fra Ciber. Ifølge Computerworlds oplysninger har også de danske salgs- og konsulentdirektører for ganske nylig valgt at opsige deres job.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Cecilia Bonefeld Dahl, som også er formand for brancheforeningen ITB.

Ciber etablerede sig i Danmark i 2010 via et opkøb af konsulenthuset Segmenta.

Opkøb har også været den foretrukne metode, som Ciber har benyttet ved sin etablering i en række andre europæiske lande.

I alt er det blevet til op mod 35 opkøb af lokale konsulenthuse, som er kommet ind under den amerikanske koncern.

Læs også: Vil du købes: Disse fem ting er på de udenlandske firmaers tjekliste

Uroen i den danske afdeling af Ciber bliver af flere kilder beskrevet som et klassisk sammenstød mellem europæisk og amerikansk mentalitet, hvor amerikanske ejere mener, at deres europæiske aktiviteter - uanset om man agerer i Danmark, Finland eller Spanien - kan drives efter det samme og meget stramme regelsæt, som gælder i moderkoncernen hjemme i USA.

Derfor er konflikten med de amerikanske ejere heller ikke begrænset til Danmark.

Flere kilder fortæller, at Ciber over det seneste års tid har skilt sig af med landechefer i Norge, England, Tyskland og Holland.

Læs også:

IT-Branchens formand får nyt job - skal være nordisk direktør i amerikansk it-firma

Amerikansk it-firma hyrer dansk SAP-veteran

Annonceindlæg fra Computerworld

Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job