Artikel top billede

HP på vej med første eksemplar af fremtidens memristor-computer: Her er 'Machine'

HP's kommende 'Machine'-computer bliver så kraftig, at en computer på størrelse med et køleskab vil kunne udføre samme opgaver som et helt af nutidens datacentre. It-arkitekturen bliver markant anderledes end dem, som vi kender. Der er dog et enkelt lille problem.

HP vil i løbet af det kommende år løfte sløret for selskabets bud på fremtidens computer.

Det vil ske med lanceringen af en prototype af den såkaldte 'Machine'-computer, som HP's partnere fra næste år vil kunne begynde at udvikle software til.

Machine' bliver noget af en kraftkarl, og det er også hensigten.

Den bliver udstyret med 2.500 CPU-kerner og en hukommelse på gigantiske 320TB.

Det er ifølge HP mere end 20 gange så meget plads som i dag findes på selv de største servere i markedet.

Satser på memristor-teknologi

HP planlægger at anvende den såkaldte memristor-teknologi i den nye computer som erstatning for de langsommere nuværende hukommelses-teknologier, DRAM og Flash.

Det giver imidlertid visse udfordringer, da den nye hukommelses-teknologi endnu ikke er færdig-udviklet.

HP har ellers arbejdet på den nye teknologi i en del år, hvilket du kan læse mere om her: Ny HP-teknologi skal erstatte flash-chip i 2013

Det betyder, at den første prototype af 'Machine'-computeren vil blive bygget med DRAM-hukommelse.

Problemerne med at udvikle memristor-teknologien betegnes som den væsentligste barriere for at få færdig-udviklet 'Machine,' hvis endelige lancering dermed sagtens kan ligge flere år ude i fremtiden.

HP fastholder dig, at 'Machine' vil blive nutidens computere overlegen på alle områder.

Ifølge selskabet vil en Machine-computer på størrelse med et køleskab takket være de bittesmå memristorer blive i stand til at håndtere samme datamængder som et helt af nutidens datacentre, hedder det.

Forskellen er til at føle på. I nutidens server-arkitektur er CPU'en omdrejningspunktet, som har fået tilkoblet adskillige lag af hukommelse og storage som eksempelvis DRAM og harddiske.

Den tilgang vil HP væk fra til fordel for en opbygning helt uden harddiske og DRAM, der skal erstattes af en slags data-balloner - HP kalder dem for 'pools' - baseret på såkaldt non-volatile hukommelse.

Denne type hukommelse husker data, selv om strømmen bliver frakoblet i modsætning til eksempelvi DRAM, hvor lagrede data mistes, hvis strømmen afbrydes.

Det vil HP udnytte til at gøre Machine energi-venlig med en slags start/stop-funktion som vi kender det fra biler.

Eksempelvis NAND Flash er i dag en non-volatile løsning. Non-volatile hukommelses-løsninger er i dag imidlertid hæmmede af, at de er ret langsomme under høj belastning.

Det mener HP at kunne ændre ved at basere Machine på memristor.

"I 'The Machine' er hukommelsen universets centrum, som processerne drejer sig omkring," lyder det fra CTO og chef for HP's udviklingsafdeling, Martin Fink.

Han kalder den nye arkitektur for 'Memory Driven Computing.'

Overgangen til memristorer har dog været mødt med kritik, i det det vil kræve, at meget store dele af nutidens software skal skrives om for at blive tilpasset til den nye teknologi.

HP mener dog, at det er den eneste vej at gå, hvis ikke energiforbruget til datacentre og datastorage skal gå helt amok.

Første prototype bliver langsom

Den første prototype vil blive baseret på DRAM. Den næste vil nok blive baseret på det, som HP kalder for 'phase-change memory,' som ligeledes er under udvikling.

Først derefter vil memristor-teknologien begynde at være klar, vurderer HP.

Eksistensen af memristorer blev første gang teoretisk forudsagt i 1971 af professor Leon Chua ved University of California.

Tidligere kendte videnskaben kun til tre grundlæggende kredsløbselementer; resistoren, kapacitoren og induktoren.

Årtier senere beviste forskere fra HP, at memristoren faktisk eksisterer, og at man kan få den til at skifte frem og tilbage mellem to eller flere niveauer af elektrisk modstand, hvilket gør den brugbar til at repræsentere nullerne og etterne i den digitale verden.

En milliontedel af en millimeter

Forskerne vidste, at disse skift i modstand fandt sted, men fandt det vanskeligt at undersøge i detaljer, da memristorer er så utroligt små.

HP's seneste gennembrud drejer sig om at anvende skarpt fokuserede røntgenstråler til med stor præcision at skabe en kanal med en bredde på kun 100 nanometer, hvorigennem skiftet i modstand foregår.

En nanometer er en milliontedel af en millimeter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere