Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Efter den store bestikkelsessag fik de gule breaking news-skilte til at blafre på landets net-aviser, er Statens It gået i gang med at gennemse alle sine kontrakter med Atea. Vi har en nul-gave-politik, lyder forklaringen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Efter nyheden om en stor bestikkelsessag med fremtrædende embedsmænd og hjemlige it-selskaber i hovedrollerne brød mediemuren, er Statens IT begyndt at kulegrave alle sine kontrakter med Atea.

Det fortæller Michael Ørnø, der er direktør hos Statens It, efter Atea er nævnt som den ene af de to it-virksomheder, som er fedtet ind i bestikkelsessagen.

"Da vi i forgårs hørte nyheden om bestikkelsessagen, gik vi i gang med at lave en oversigt over alt, hvad vi har købt hos Atea siden oprettelsen af Statens It i 2010. Analysen skal give os svar på, hvad vi har købt, og hvordan vi har købt det," forklarer Michael Ørnø til Computerworld.

Svært at snyde

Indkøbene drejer sig mestendels af hardware fra it-virksomheden, som i forgårs fik besøg af lovens lange arm, der stod med en ransagningskendelse i hånden.

"Vi har nok købt omkring 12.000 pc'er hos Atea over de seneste år, som er købt gennem Statens Indkøbs e-auktion. Den slags foregår meget transparent med bud i realtid, så det er svært at snyde med den slags," siger Michael Ørnø.

På stående fod regner Michael Ørnø med, at Statens It i alt har købt hardware for godt 100 millioner kroner.

Den slags foregår ikke her

På trods af online-auktionerne holder det ikke Statens It fra en intern undersøgelse om, hvorvidt nogen medarbejdere har ladet sig smøre.

"Denne sag bliver formentlig en kæmpe-sag, så derfor har vi selv gået proaktivt til værks, fordi vi regner med, at nogen vil kontakte os og spørge om bestikkelse hos os," forklarer Michael Ørnø. 

Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

Direktøren hos Statens it forklarer samtidig, at han ikke forventer, at der dukker nogen uldne sager op i analysen af organisationens indkøb hos Atea.

"Vi har en konstruktion via Finansministeriet, hvor vi i meget høj grad benytter de eksisterende indkøbsaftaler. Desuden har vi en nul-gave-politik, som vi er meget strikse med at overholde," lyder det fra Statens It-direktøren.

Som et eksempel på denne nul-gave-politik fremhæver han, at alle udlandsrejser og medfølgende ophold på billige hoteller bliver købt via statens indkøbsaftaler.

Gik med lille glorie

Også selvom it-leverandørerne skulle lokke med noget mere tiltrækkende tilbud.

"Sidste efterår havde jeg en personlig oplevelse, da jeg holdt foredrag om it-sikkerhed hos en revisor. Efterfølgende blev jeg tilbudt tre flasker vin for ulejligheden. Det måtte jo pænt afslå og gå derfra med en lille glorie om hovedet," smiler Michael Ørnø og fortsætter:

"På vej væk møder jeg en it-leverandør, som jeg aftaler et møde med. Hvis nu nogen havde opfattet, at jeg havde fået gaver fra nogen, så ville folk måske tale om, at der var gang i rødvinsklubben. Så hvis bare mistanken om gaver eller bestikkelse opstår, er den jo helt gal," forklarer Michael Ørnø.

Fair nul-tolerance

På den baggrund mener han, at nul-tolerancen over for gaver er ganske fair.

"Jeg har personligt ikke kendskab til, at nogen offentlige myndigheder eller embedsmænd skulle have modtaget bestikkelse," bedyrer han. 

Computerworld har også forsøgt at indhente kommentarer fra landets fire regioner - udover den bestikkelsesmistænkte Region Sjælland - samt fra Danmarks største kommuner og it-storforbrugeren Skat.

Vi ville meget gerne høre om, hvordan disse organisationer sikrer sig, at ingen it-virksomheder bestikker organisationens embedsmænd i håbet om at vinde fede, offentlige it-kontrakter.

Indtil videre er det kun Region Midtjylland, som er vendt tilbage på vores forespørgsel.

Læs også: 
Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

HusCompagniet A/S

IT-driftskonsulent

Midtjylland

Statens IT

Netscaler specialist til Statens It

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter i Holstebro

Midtjylland

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS