Sigtelse i bestikkelsessagen: Offentlige ansatte modtog penge og luksusrejser fra it-firmaer

Fem personer er sendt i grundlovsforhør i dagens store bestikkelsessag. Sigtelsen går blandt andet på, at it-firmaerne Atea og 3Ait har bestukket højtstående offentligt ansatte med penge og rejser.

Artikel top billede

Ifølge sigtelserne i den store it-bestikkelsessag har højtstående offentligt ansatte blandt andet været i Dubai på it-firmaet Ateas regning. Dubai. Foto: Newscom.

Flere af de 13 anholdte i den store it-bestikkelsessag har i dag været i grundlovsforhør, mens fem personer er begæret varetægtsfængslet.

Sigtelsen i dagens store bestikkelsessag går på, at it-firmaerne Atea og 3Ait har bestukket offentligt ansatte i Region Sjælland, hos Rigspolitiet og i Kriminalforsorgen med kolde kontanter og rejser.

Tre af de fem personer, som i skrivende stund fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing, kommer fra it-firmaerne.

Disse tre er sigtet for 'aktiv bestikkelse' ved at lange penge og rejser ud til de offentligt ansatte.

De to andre, som fremstilles i grundlovsforhør, er to højt placerede medarbejdere i henholdsvis Rigspolitiet og fra Region Sjælland, som er sigtet for 'passiv bestikkelse' ved at tage i mod bestikkelsen.

Det skriver Ekstra Bladet på sin hjemmeside, hvor avisen også kan rapportere, at politiet foreløbigt har opgjort værdien af rejser og fortæring til cirka 400.000 kroner.

Hemmelig konto til luksusrejser

Bestikkelsen har angiveligt fundet sted ved, at 1,5 procent af Region Sjællands it-omsætning hos Atea er blevet sat til side på en særskilt konto hos it-selskabet.

Her skulle der være tale om minimum en million kroner, som de sigtede medarbejdere kunne bruge til at smøre de offentligt ansatte med privatrejser og forplejning i ind- og udland.

Af sigtelsen fremgår det blandt andet, at den højtstående medarbejder hos Rigspolitiet været i Dubai på Ateas regning.

Også den ansatte fra Region Sjælland var et smut forbi de sydlige himmelstrøg - for øvrigt i selskab med en mindst én ledende medarbejder fra it-selskaberne.

Derudover fremgår det også, at der blev lovet et sponsorat på 100.000 kroner til Nykøbing Travbane.

Otte års bestikkelse

Bestikkelserne har ifølge Ekstra Bladet fundet sted i perioden fra 2007 til 2015.

Formålet med bestikkelserne har været at 'opretholde og udvikle den forretningsmæssige forbindelse med Atea A/S og senere 3Ait Aps', fremgår det af sigtelserne mod de fem.

Her er 3Ait Aps et selskab, der er blevet dannet af tidligere topchefer i Atea, og som på kort tid har scoret en del aftaler med offentlige myndigheder.

Retten i Nykøbing Falster har nedlagt navneforbud på alle de sigtede, og grundlovsforhøret foregår for lukkede døre på grund af efterforskningen.

Alle de sigtede nægter sig skyldige i anklagerne.

Læs også:
Efter dagens 13 it-anholdelser: Stor sag under opsejling

13 anholdt i stor it-bestikkelses-sag i Region Sjælland

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S