Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

ComputerViews: Østre Landsret har løsladt tre af de seks sigtede it-topfolk i den store korruptionssag i Region Sjælland. Men hvorfor lige disse tre? Og hvorfor ikke de andre?

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ComputerViews: Østre Landsret besluttede onsdag, at tre af de seks varetægtsfængslede i den store korruptionssag i Region Sjælland skulle løslades.

Det kan du læse mere om her: Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag

De har siddet i fængsel i 14 dage, siden Retten i Nykøbing Falster 10. juni besluttede at bure dem inde, efter at politiet 9. juni havde raidet en række adresser - herunder Atea og 3Ait og Region Sjælland i en samlet lyn-aktion i sagen, som du kan få overblikket over her.

Hvorfor er netop disse tre personer så blevet løsladt? Og ikke de sidste tre, der fortsat sidder varetægtsfængslet?

Stort indgreb

Det er et stort indgreb i menneskers liv at blive fængslet: Man mister sine rettigheder, job og familieliv sejler, alting er i oprør, ens gode ry og rygte lider stor skade, og man kan ikke passe sit arbejde.

Hertil kommer selvfølgelig chokket over at blive umyndiggjort samt bekymringerne om fremtiden.

Derfor skal der være rigtigt gode grunde til at forlænge en varetægtsfængsling for yderligere en 14 dages-periode - som for eksempel, at det kan begrundes, at de sigtede vil kunne skade politiets efterforskning ved at påvirke folk, fjerne beviser, rydde op efter balladen, afstemme deres forklaringer og lignende, hvis de er på fri fod.

Involveret på forskelligt niveau

De seks varetægtsfængslede har alle været involveret i håndteringen af den såkaldte 'konto 2840' i Atea, som spiller en central rolle i sagen, men de har været involveret på forskellige niveau.

Kontoen har den nuværende - og også sigtede - koncernchef i Atea, Morten Felding, tidligere fortalt om.

Der er blevet nedlagt navneforbud i denne sag for at beskytte de sigtedes omdømme og gode navn og rygte, inden sagen for alvor kommer i gang.

Computerworld erfarer, at de i alt 13 sigtede - Atea-chef Morten Felding har selv tidligere bekræftet at være en af dem - er delt op i to grupper, som vi kan betegne som 'den strategiske' og 'den operationelle.'

Løsladelsen onsdag gælder således hele 'den strategiske' gruppe - altså de it-topfolk, der (måske) har været involveret i sagen ved at tilbyde og nyde luksus-ture til blandt andet USA og Dubai som led i smøring - men som ikke har været direkte involveret i planlægningen og de konkrete aftaler samt i selve den konkrete håndtering af 'konto 2840.'

Vi må konkludere, at politiet med løsladelsen af de tre har sikret alle de ting, oplysninger og data, som har været tilgængelige fra de tre pågældende topfolks kontorer, pc'er og lignende.

Det betyder, at retten vurderer, at de ikke længere kan påvirke efterforskningen i sagen ved at være på fri fod.

Tilbage i fængsel sidder fortsat 'den operationelle' gruppe. Den består af tre personer lidt længere nede i organisationernes hierakier end de tre løsladte.

Disse tre personer har ifølge Computerworlds været involveret i den mere direkte håndtering af midler, pengestrømme og konto 2840 i sagen. Det er med andre ord dem, der har haft 'fingrene nede i suppen' og skubbet rundt med de konkrete beløb og lignende.

En af dem har da også erkendt, at han 'aktivt administrerede' konto 2840.

Det kan du læse mere om her: Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto.

Deres mere direkte involvering i konto 2840 betyder, at der i deres del af sagen fortsat kan være fakturaer, konti, posteringer og meget andet, som politiet endnu ikke har fået gennemgået, men som politi (og retten) vurderer alligevel kan gemme på vigtige oplysninger i sagen.

Det taler i anklagemyndighedens øjne for, at varetægtsfængslingerne af disse tre personer forlænges for dermed at sikre, at de ikke fjerner materiale, som politiet endnu ikke har fundet frem til.

Korruptionssagen er under de seks personers varetægtsfængslet blevet foldet mere eller mindre ud i pressen - blandt andet i kraft af Atea-direktør Morten Feldings åbenhed om emnet.

Han er interesseret i at få ryddet op, idet korruptionssagen fandt sted før han overtog ansvaret for selskabet.

Sagen står til at blive den største korruptionssag i nyere danmarks-historie. Men selv om der muligvis er noget om snakken, er ingen blevet dømt endnu. Og derfor er alle de involverede i princippet fortsat uskyldige.

De seks personer, der blev varetægtsfængslet for godt 14 dage siden, har alle erklæret sig uskyldige.

Nu er de tre højest placerede it-folk i sagen altså på fri fod. De er sikkert taget hjem for i første omgang at slikke deres sår hjemme ved deres familier, og de risikerer da også en ganske alvorlig straf, hvis de bliver kendt skyldige i korruption.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Forude venter der dem alle en seriøs og meget alvorlig forklarings-opgave for familier, kolleger, ansatte, samarbejdspartnere og alle andre, der har bemærket, at de har været væk fra deres daglige funktioner.

Har de en acceptabel forklaring?

Hvad vil de fortælle? Giv dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også:

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S