Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

Atea har i årevis været præget af en syg kultur med systematisk smøring af offentlige it-indkøbere, siger flere tidligere Atea-ansatte til Ekstra Bladet.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

It-firmaet Atea, der lige nu er dybt involveret i bestikkelsessagen i Region Sjælland, har i årevis været gennemsyret af en syg kultur, hvor offentlige ansatte systematisk er blevet smurt med blandt andet udlandsrejser, fester og computere.

Det fortæller en række tidligere Atea-ansatte til Ekstra Bladet.

Alle kilder i avisens artikel har af hensyn til deres karriere i it-verdenen ønsket at være anonyme.

Ifølge kilderne har en række nuværende og tidligere medarbejdere i Atea-toppen været dybt involveret i den ulovlige praksis.

Når det gælder udlandsrejserne har især Mallorca gennem tiden været et yndet mål for de mange ture, som Atea arrangerede for kunderne.

Rejser og gaver

"Der blev holdt en masse fester i Spanien, hvor topsælgerne inviterede udvalgte gæster med, og den fik virkelig gas. Andre gange gik turene til steder som Lissabon, Nice, Barcelona og Los Angeles," udtaler en kilde til avisen.

En anden kilde fortæller, at kunder ofte blev belønnet med gaver i form af computere.

"Det var normalt at lave såkaldte 0-faktureringer, hvor der blev trukket fem computere ud, som man så kunne forære væk til en kunde. Sådan var spillet i Atea, hvordan tror du ellers, at de er blevet så store," siger kilden og henviser dermed til Ateas voldsomme vækst over de seneste ti år.

Atea omsætter alene i Danmark for op mod fem milliarder kroner, hvoraf næsten halvdelen ligger hos offentlige kunder.

Ven med Lars Løkke

Ekstra Bladet kan desuden fortælle, at landets kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en tæt relation til en af de centrale personer i bestikkelsessagen.

Ifølge Ekstra Bladet holdt Lars Løkke Rasmussen i foråret ferie i den nu fængsledes luksus-villa på netop Mallorca.

Direktør Kim Holtum Schow fra it-firmaet 3A-it, hvor den nu varetægtsfænglede i dag er ansat, bekræfter sagen over Ekstra Bladet.

Han understreger overfor avisen, at 3A-it ikke har betalt flybilletter, restaurations-regninger eller andet for den kommende statsminister under rejsen.

Lars Løkke Rasmussen har indtil videre ikke kommenteret Ekstra Bladets oplysninger.

I foråret donerede 3A-it dog 34.000 kroner i et sponsorat til Løkkefonden, der har den kommende statsminister som formand.

Lars Løkke Rasmussen har via sin spindoktor senere oplyst, at Løkkefonden tilbage i 2014 modtog donationer fra Atea på i alt 50.000 kroner.

Læs også:

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Offentlige kunder svigter Atea: Aktiekursen falder som en sten

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse