Nu slipper Microsoft salget af Surface fri: 40 danske it-forhandlere står klar

To år efter lanceringen af tablet-pc'en Surface er Microsoft nu endelig klar til at slippe salget til erhvervskunder løs.

Artikel top billede

Efter mere end to års tilløb giver Microsoft nu los og giver frit løb for salget af tablet-pc'en Surface til erhvervskunder.

Op mod 40 it-forhandlere står klar, når Microsoft fra i morgen - 1. september - officielt åbner for distribution af den højtprofilerede hybrid-computer. Det fortæller Microsofts danske divisionschef for Windows, Martin Thorning Hansen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger er forhandlere som Datacon, ED Data, Edgemo, Netsolutions, Kontor Syd, 2Waysit og Kompetera blandt de forhandlere, som ventes af lægge billet ind på at sælge Surface.

Siden Surface blev lanceret i Danmark i sommeren 2013, har salg af Surface til erhvervskunder ellers været forbeholdt en eksklusiv kreds af hardwareforhandlere som Atea, Dustin, KMD og Comm2ig. Mindre it-firmaer, som har villet sælge Surface-computere til deres kunder, har så måttet henvise kunderne til de konkurrenter, som var inde i varmen hos Microsoft.

Læs også: Microsoft: Sådan vil vi få Surface ud til erhvervskunderne

Samtidig har private forbrugere kunnet finde Surface i en stribe af detailkæder som Elgiganten, Dansk Supermarked, Fona og Computercity, ligesom det nystartede Power er kommet med på vognen. Her har Microsoft i strid med sin erklærede partner-strategi leveret Surface direkte til forhandlerne udenom de etablerede distributører.

Styret fra USA

Salgsmodellen har været styret fra centralt hold i Microsoft-koncernen og har undervejs været mødt med en del knubbede ord fra både it-distributører og forhandlere.

Læs også: Dansk distributør: Kom nu Microsoft! Giv os Surface

Martin Thorning-Hansen glæder sig da også over nu endelig at kunne slippe den roste tablet-pc helt fri på markedet.

"Vi har haft en pilotordning for salget af Surface i alt for lang tid. Danmark er meget anderledes end for eksempel USA, og derfor har det taget lang tid at forklare (Microsoft i USA, red.), at vores hardwareforretning ikke kun drives gennem Atea og Dustin, men at det er et mere bredt marked," siger han.

For at komme med til Surface-festen skal nye forhandlere forpligte sig til at sælge et vist antal enheder, ligesom Microsoft stiller krav om certificering og uddannelse, før man kan begynde at sende bestillinger til de to distributører - Also og Tech Data - som Microsoft har allieret sig med.

"Surface er et premium-produkt, og vi vil stadig ikke sende det ud i bred distribution uden krav om, hvordan man sælger produktet. Vi går fra en pilotordning til det, vi kalder en kontrolleret udvidelse, hvor vi lukker op for de forhandlere, som gerne vil sælge Surface ud fra det kriterier og krav, vi har opstillet. Vores to distributører, Also og Tech Data, har så bragt det videre til deres forhandlere," siger Martin Thorning-Hansen.

Læs også:

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

[b]Surface kan blive endnu større og tage kampen op med Apples MacBook[/b]

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S