Artikel top billede

Post Danmarks hjemmeside blev taget ned i går. I dag er hjemmesiden ikke tilgængelig. (Foto: Joachim Selliken)

Post Danmark ramt af andet it-nedbrud på blot to uger - website lukket ned

Post Danmarks hjemmeside har været ramt af store problemer siden mandag morgen. Det er det andet større it-nedbrud hos Post Danmark på kun to uger. Post Danmark aner ikke, hvad der er galt.

Besøgende på Postdanmark.dk har gået forgæves i to dage.

Fra otte-tiden mandag morgen har hjemmesiden været ramt af problemer, og mandag aften blev siden pillet ned.

Vi har ikke fundet årsagen

Chef for it i PostNord Danmark, Herman Petersson, fortæller, at problemet begyndte hen over weekenden, hvor man fik længere svartider på hjemmesiden.

"Vi har performance-issues på hjemmesiden, som blev værre i løbet af mandagen, selv om vi arbejdede på sagen hele dagen. Så mandag aften besluttede at tage siden ned. Vi leder efter årsagen, men vi har ikke fundet den endnu."

Blokeret af antivirus

Årsagen til de lange svartider er altså ikke fundet endnu, men måske leder Post Danmark ikke det rigtige sted.

Mandag forsøgte en af Computerworlds læsere uden held at komme ind på postdanmark.dk.

"Jeg er jo lidt stædig, så jeg prøvede også at loade en cachet version fra Googles cache, og så fik jeg en antivirusadvarsel fra F-secure," forklarer læseren, Thomas W. Olsen.

It-chefen har ikke hørt om virusadvarsel

Herman Petersson har imidlertid ikke hørt om virus-advarsler.

"Jeg har ikke været bekendt med antivirus-advarsler. Det er lidt overraskende for mig," siger han.

Hjemmesiden er ikke tilgængelig

Postdanmark.dk er mandag blevet afløst af en hvid side med en besked om, at hjemmesiden ikke er tilgængelig, ligesom der er links til flere af Post Danmarks onlinefunktioner.

Anden gang på to uger

For 14 dage siden var det e-posthuset, postens e-butik og track&trace funktionen på pakker, som led under en server med synkroniseringsproblemer. Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere