Telenor-direktør efter kikset Telia-fusion: Her er vores planer i Danmark

Telenor er ligesom Telia enormt skuffet over, at EU-Kommissionen fik bremset de to selskabers store fusion i Danmark. Læs her, hvordan Telenor-direktør Jesper Hansen oplevede afvisningen, og hvad selskabet fremadrettet har af planer i Danmark.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Indtil for få uger siden så det ud til, at Danmark skulle have en ny mobilgigant i sammenlægningen mellem Telia og Telenor, der størrelsesmæssigt snildt kunne hamle op med TDC.

Men sådan gik det som bekendt ikke, da EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen kastede grus i maskineriet.

Gruset bestod blandt andet i, at EU-Kommissionen rejste spørgsmål omkring en eventuel koordinering om (højere) priser med den anden store spiller, TDC, på et marked med to spillere og en tredje mindre aktør i form af teleselskabet 3. 

Også bekymringer om, at det ville være sværere for udefrakommende teleselskaber at komme ind på markedet uden at eje netværk, rejste et eller flere kommissærøjenbryn i Bruxelles, erfarer Computerworld.

For at modgå eventuelle højere pris uden en overbevisende garanti for mere innovation i netværket, som de to selskaber i forvejen arbejder sammen om, stillede EU krav om oprettelsen af et fjerde mobilselskab, hvilket fik Telia og Telenor til at trække fusionsfølehornene til sig.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

"Man kommer bare til et punkt, hvor man revurderer sin business-plan," fortæller Telenors danske direktør, Jesper Hansen, til Computerworld om beslutningen om at lægge fusionen i graven.

Kastede mange ressourcer i fusionen

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke konkrete indrømmelser de to selskaber skulle afstå, for at få fusionen sikkert i land, efter den mulige kommende mobilgigant allerede havde udpeget sin kommende direktør og skulle finde på et godt navn her i efteråret.

"Både Telia og Telenor var fra begyndelsen enige om, hvor langt vi hver især havde lyst til at gå. Begge parter havde til sidst lagt nok på bordet og nåede til den konklusion, at nu kunne vi ikke give os mere," forklarer Jesper Hansen om den proces, der begyndte for et lille år siden med nyheden om, at de to skandinaviske telekæmper skulle forenes i Danmark. 

Undervejs i forløbet har hvert af selskaberne involveret 30 til 40 nøglepersoner - herunder topledelsen samt eksterne konsulenter og advokater.

Læs også: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Denne relativt store forsamling af mennesker skulle undervejs i forløbet blandt andet forudsige resultaterne af EU-Kommissionens undersøgelse, der blev påbegyndt i begyndelsen af april, og de efterfølgende krav, som EU ville stille til en eventuel fusion i sin omkring 250 sider lange markedsundersøgelse.

Selskaberne havde ligeledes skævet til lignende fusioner i Østrig, Tyskland og Irland, som var gået igennem EU-nåleøjet.

"Der er ingen tvivl om, at vi har kaster masser af ressourcer ind i de foregående ni måneder. Den risiko var vi villige til at tage, og jeg har den personlige holdning, at man sommetider må satse. Nogen gange vinder man, og nogen gange taber man. Vi tabte så fusionen," siger Telenors danske direktør.

Telenor skal ikke sælges
Nu, hvor fusionen er skrinlagt, fastholder Jesper Hansen, at Telenors to år gamle strategi med at simplificere forretningen, give bedre kundeservice og reducere kompleksiteten stadig holder vand.

"Den strategi vil vi fortsætte med for uformindsket styrke, og vores europæiske chef har for nyligt udtalt, at det er vigtigt, at Telenor er repræsenteret i Danmark," lyder det fra Jesper Hansen.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Af Telenors regnskab fremgår det ellers, at selskabet står til salg i Danmark, men det afviser Jesper Hansen som 'en teknikalitet'.

"På grund af fusionen var vi på vej til at skifte tilstand, men fusionen gik som sagt ikke. Nu forfølger vi muligheden for at bygge et så stærkt Telenor som muligt, og vi vil fortsætte med at kigge på strategiske muligheder for partnerskaber," lyder det fra Telenors danske direktør.

Vil være i Danmark om fem år

Jesper Hansen fortæller, at i hans optik vil Telenor fortsat være i Danmark i de kommende år i en eller anden form, selvom opkøbsrygter af blandt andet teleselskabet 3 har lydt fra flere sider.

Det kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

"Vi har umiddelbart ingen planer om at sælge eller købe, men vi kan sagtens indgå partnerskaber, som vi eksempelvis har med Microsoft på Office 365. Om fem år vil vi også være på det danske marked i en eller anden konstellation," siger Jesper Hansen.

Hvem og hvor mange selskaber, som Telenor arbejder med i disse dage for at indgå strategiske partnerskaber med, ønsker han derimod ikke at kommentere på.

"Nu skal vi lige have gang i forretningen igen, efter vi har brugt mange kræfter på at få fusionen igennem," runder han af.

Læs også:

"Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går - indtil meddelelsen kom"

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: "Vi er ekstremt skuffede"

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Danoffice IT

    Forretningskonsulent til ERP- og Procesteamet

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Information Security Manager til Styringssektionen ved Compliance og Informationssikkerhedsafdelingen

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Bid Support Specialist (Maternity Cover)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Driftskoordinator til Cyberdivisionens Operationscenter i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job