Offentlige it-løsninger med bedre brugervenlighed, øget sikkerhed og bedre datadeling mellem myndigheder er nogle af overskrifterne for den offentlige it-udvikling i de kommende år.
Det fortæller vicedirektør Rikke Hougaard Zeberg fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld, mens Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og staten er godt i gang med arbejdet omkring den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.
Mens de helt store numre i den nuværende strategi med udløb den 1. januar 2016 har været indførelsen af selvbetjeningsløsninger og digital post, er der i næste strategi sået frø til endnu større digitale armbevægelser og dertilhørende besparelser.
"Effektivisering skal gå hånd i hånd med brugervenlighed for borgere og virksomheder, mens de meget gerne skal opleve en højere kvalitet i den offentlige service," forklarer Rikke Hougaard Zeberg, som endnu ikke ønsker at sætte et konkret milliardbeløb på de kommende besparelser.
Hun siger dog, at effektiviseringsambitionerne er 'betydeligt højere' end i den snart færdige strategi for 2011-2015. Her var klokkeklare mål at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem virksomheder/borgere og offentlige myndigheder for at spare en milliard kroner alene på digital post.
Lovgivningen skal gøres it-lækker
Andre overskrifter for den kommende strategi, der på grund af forsinkelser omkring sommerens folketingsvalg først forventes klar i foråret 2016, går blandt andet på bedre digitalt samarbejde mellem myndigheder, vækst igennem digitalisering og nye satsninger på en række velfærdsområder.
Derudover er der lagt op til en række forslag omkring digitaliseringsparat lovgivning, som Computerworld har skrevet om i de seneste par dage.
Læs også: Politikerne banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i den danske lovgivning
"Boligstøttelovgivningen er lige blevet lavet om, så man kan bruge data fra e-indkomst automatisk i sagsbehandlingen. Vi lægger i strategien op til, at der kommer mere af den slags lovgivning," forklarer Rikke Hougaard Zeberg.
I udarbejdelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sidder Digitaliseringsstyrelsen for bordenden som formand for styregruppen bestående af blandt andre KL og Danske Regioner samt diverse ministerier.
Arbejdet består i at evaluere og bygge videre på den nuværende digitalisering af en af de mest digitaliseringsparate offentlige sektorer i verden og dermed sikre besparelser for myndigheder og vækst for erhvervslivet.
Bedre brugervenlighed og datadeling
I evalueringen af de nuværende 89 selvbetjeningsløsninger til borgerne har parterne erkendt, at alle løsninger ikke er lige brugervenlige.
Det betyder, at myndighederne årligt må svare borgerne 14 millioner gange i telefonen, på mail eller ved et personligt fremmmøde ved eksempelvis tvivlsspørgsmål om opskrivning til en daginstitution.
Læs også: Danmarks tre store it-pejlemærker frem mod 2020 - det skal der satses på
Det tal skal sættes betydeligt ned, og her skal online-løsninger i højere grad være borgernes kontakt med den offentlige sektor.
"Vi har populært sagt sat strøm til flere eksisterende blanketter og processer, men det harmonerer ikke så godt med, at vi gerne vil tilbyde flere brugervenlige løsninger," forklarer Rikke Hougaard Zeberg og peger på, at borgere og virksomheder derfor kan forvente en gevaldig opstramning af de digitale løsninger.
Opstramningen skal bestå af andet end at pøse flotte farver og lækre fonte på offentlige hjemmesider. Det skal blandt andet datadeling mellem myndighederne sørge for.
Et eksisterende eksempel på datadeling henvendt mod borgerne er sundhed.dk, hvor borgerne kan se deres sundhedshistorik.
Fremover vil vi igennem borger.dk ligeledes få muligheden for at følge med vores sager hos den offentlige sektor som eksempelvis opskrivning af børn i daginstitutioner og ansøgning om barselsdagpenge.
"Der skal også ske en øget datadeling mellem myndighederne, men alt dette skal naturligvis ske med respekt for borgernes privatliv," lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.
Hun nævner, at datadelingen mellem kommunegrænserne også skal resultere i en bedre sagsbehandling i vurderinger af eksempelvis anbringelse af socialt udsatte børn.
En af de væsentligste forudsætninger for datadelingen bliver en standardisering af dataformater i de offentlige myndigheder. Hertil tilføjer Rikke Hougaard Zeberg, at de offentlige parter er opmærksomme på, at der ikke skal bygges et stort, bureaukratisk væsen op omkring data-standardiseringen.
Ny NemID og Digital post
I de kommende år kan borgere og virksomheder også se frem til en ny digital post og ikke mindst ny NemID.
Læs også: Sådan arbejder staten med dit næste NemID til nettet
Bag disse to og andre kommende løsninger har de offentlige parter fokus på at sikre den rette grad af sikkerhed, samtidig med at brugervenligheden skal sikres for den enkelte borger eller virksomhed.
"Forudsætningen for, at vi kan have et digitalt samfund, er jo, at vi kan stole på løsningerne," siger Rikke Hougaard Zeberg.
Tilliden til it-løsningerne vil blandt andet blive afprøvet på sundhedsområdet, hvor vi kan forvente flere telemedicinske løsninger som eksempelvis KOL-behandling på landsplan.
Skal finde tre milliarder til erhvervslivet
Sikkerheden skal også i top på en kommende brugerportal, der skal afløse Skoleintra i kommunikationen mellem forældre og skolelærere/-ledere samt understøtte læring, samarbejde og videndeling mellem lærerne.
Faktisk peger Digitaliseringsstyrelsen på, at projektet omkring Skoleintra-afløseren kan danne skole for nye initiativer i den kommende strategi.
For her er det meningen, at der skal bygges en central løsning, som de enkelte kommuner kan udbygge ved hjælp af flere moduler, der kan 'klikkes' på den eksisterende brugerportal.
Det betyder samtidig, at der i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er lagt op til, at staten, kommunerne og regionerne ønsker at lukke flere mindre modulbyggende leverandører ind i varmen, når der blandt andet skal tilføjes moduler til eksisterende web-løsninger.
Udover besparelser gennem færre opkald, bedre online-services og mere digitaliseringslækker lovgivning er der også tidligere lovet besparelser til det private erhvervsliv i form af færre administrative byrder.
Her er det en no-brainer, at digitaliseringen bliver et nøgle-omdrejningspunkt.
"Vi ser udbygningen af de digitale løsninger som en hjælp til virksomhederne, der dermed kan koncentrere sig om deres forretning. Vi har ikke planer om at tvinge selskaberne til at benytte specifikke digitale løsninger, som vil spilde deres tid," lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.
Udover administrative lettelser for erhvervslivet sammenfatter Rikke Hougaard Zeberg den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for borgerne med, at de kan se frem til højere kvalitet og øget brugervenlighed.
Medarbejdere i den offentlige sektor kan fra indersiden af systemet derimod se frem til, at hverdagen bliver nemmere med bedre programmel, øget samarbejde og datadeling.
Hvordan den endelige fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ser ud, vil vi få svar på til foråret, når politikere fra kommunerne, regionerne og regeringen har givet deres endelige blåstempling af visionerne.
Næste vigtige skridt for strategien er diskussionen i Christiansborgs Økonomiudvalg, hvor politikerne i udvalget inden for den næste måneds tid vil lufte deres visioner for den kommende digitaliseringsstrategi.
Læs også:
Sådan arbejder Statens It med at stramme sikkerhedsskruen
