Sådan arbejder staten med dit næste NemID til nettet

Dit næste NemID skal være klart om få år. Læs her om mulighederne med blandt andet konto-kig, et opgør med papkortet og one-size-fits-all-løsningerne.

Artikel top billede

Sikker og brugervenlig.

Sådan lyder overskrifterne på næste generation af NemID, der senest skal være ude hos 4,3 millioner danskere og i 1,1 millioner eksemplarer i virksomhederne i slutningen af 2018.

For om godt tre et halvt år udløber den nuværende kontrakt og alle medfølgende forlængelsesmuligheder endegyldigt med leverandøren, Nets' DanID. 

Arbejdet med den næste NemID-løsning - eller hvad løsningen til adgang på offentlige og private websites kommer til at hedde i 2018 - har været i gang i et halvt års tid hos Digitaliseringsstyrelsen, og projektets foranalyse nærmer sig sin afslutning.

"Lige nu er der mange ønsker og muligheder i luften. Det mest sikre, vi kan sige på nuværende tidspunkt, er, at der skal strammes op på virksomheds-delen, og at løsningen skal være fremtidssikret," forklarer kontorchef Marianne Sørensen hos Digitaliseringsstyrelsen, som er ansvarlig for næste generation af NemID.

Behøver vi overhovedet NemID?

Efter sommerens høringssvar og et analyse-forløb har styrelsen i disse dage indkaldt en lang række parter, der blandt andre tæller Ældresagen, IT-Branchen, Center for Cybersikkerhed, Finansrådet og IT-Politisk Forening til to workshops om muligheder og stopklodser i løsningen.

Computerworld har deltaget på en af disse workshops, hvor det fremgår, at der ikke kan rykkes synderligt på byggeklodser som åbne standarder, et modulært opbygget system og en kommende EU-forordning inden for eID.

Derudover er ordet frit i diskussion af muligheder og bekymringer omkring NemID's to deleelementer, der består i at kunne logge på offentlige og private hjemmesider og skriver under på online-aftaler med en elektronisk signatur.

I nogle tilfælde kan NemID's to-faktor-autentifikation dog vise sig at være ganske overflødig.

Det skyldes, at en af grundtankerne i diskussionerne er, at det offentlige kan stille informationer til rådighed på både 1-faktor-niveau, som det blandt andet kendes fra netbankens 'kontokig', og det fuldfede 2-faktor-niveau, som vi kender i dag fra eksempelvis selvangivelsen hos Skat.dk. 

Det betyder i praksis, at forældre kan logge på Itslearning (tidligere Skoleintra) med brugernavn og password (1-faktor) for at se lille Oles skoleskema, mens en psykologi-rapport kræver NemID (2-faktor).

Ikke en one-size-fits-all-løsning

Dermed kan du i mange tilfælde slippe for at hive papkortet frem, der ved introduktionen af NemID i 2010 vel nok var det mest kritiserede element ved hele løsningen.

Hvis papkortet overhovedet overlever til 2018.

"Det kan godt være, at papkortet er forvundet til den tid, men det er ligesom med alle andre elementer slet ikke blevet besluttet endnu," siger Marianne Sørensen til Computerworld.

En anden grundtanke i diskussionerne er, at næste version af NemID ikke nødvendigvis skal være en one-size-fits-all-løsning, hvor man kun skelner mellem borger og virksomheder.

For eksempel kan virksomheders håndtering af medarbejdernøgler helt jordnært forbedres, hvis der kommer en arbitrær opdeling mellem stor og lille, så medlemmer i foreninger og enkeltmands- eller mindre virksomheder kan benytte det almindelige NemID.

Et andet eksempel på et differentieret NemID er, at en borger selv kan dele sine data på forskellige sites mere eller mindre anonymt, som det nu passer i situationen. Hvis man er kunde hos et teleselskab kunne man således oplyse navn og adresse, mens man lukker af for køn og alder.

Et tredje eksempel på diskussioner, der gør op med one-size-fits-all-NemID'et, er, at du med den modulære opbygning skal kunne logge på en hjemmeside med dit password og en to-faktor-autentifikationsmulighed, som passer til dit behov.

For med brug af åbne standarder skal eksterne leverandører i fri konkurrence kunne tilbyde login-faktorer som eksempelvis en iris-scanner, en fingeraftryks-aflæser, voice-response eller sågar en hjernebølgescanner.

Flere bump på vejen

Det hele er dog ikke så ligetil, inden første udkast til et egentligt udbud kommer på plads i løbet af det næste års tid.

For erfaringer med NemID's nøglegenerator har vist, at efterspørgslen har ligget nede på omkring 181.000 solgte enheder, hvilket svarer til, at blot fire procent af NemID-brugerne har punget ud for en alternativ løsning. 

Vanskeligheder for it-nybegyndere i håndtering af data-deling kan også blive et forvirringsproblem, hvis borgerne overhovedet gider at sidde og åbne og lukke for forskellige myndigheder og virksomheders adgang til ens data.

Dertil kommer en lang række andre problemstillinger, som blandt andre næstformand Jesper Lund fra IT-Politisk Forening er kommet hos Digitaliseringsstyrelsen for at diskutere.

"Vi er her, fordi vi mener, at den nuværende løsning med centralt placerede nøgler er for usikker, og fordi vi ønsker, at borgerne får mere kontrol over sine nøgler," forklarer Jesper Lund til Computerworld.

Om placeringen af nøglerne siger Marianne Sørensen hos Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld:

"Vi tager alle input med i vores endelige rapport fra foranalysen, men det er umiddelbart svært at forestille sig, at alle brugerne skal til at installere nøgler på deres egne computer-enheder."

NemID til børn kan være på vej

I arkitektur-diskussionerne er NemID til børn under 15 også i spil.

Det sker ud fra tanken om, at ungerne kan logge på offentlige sider, med uddannelses- og sundhedsinformationer, men endnu ikke kan skrive under på noget.

Den tilgang kan blive mulig, hvis Digitaliseringsstyrelsens splitter autentifikations- og signaturendelen op i to del-løsninger, som styrelsen selv lægger op til diskussion i workshoppen.

Overordnet har styrelsen syv hovedområder i spil (se faktaboks til højre for denne artikel), som deltagerne diskuterer og myndigheden inddrager i sit analysearbejde, inden anskaffelsesfasen tager over i slutningen af året.

Forinden skal Digitaliseringsstyrelsen dog have sat sig sammen med en lang række private aktører som for eksempel bankerne, forsikringsselskaber og teleselskaber, da staten ønsker at knytte disse parter tættere til NemID-samarbejdet.

Herefter bliver politikerne inddraget, hvorefter mange af endelige grundsten til den næste generation af NemID bliver støbt i ind i det endelige udbud.

Hvem, der ender med at skulle udvikle hele eller dele af løsningen, er på nuværende tidspunkt helt uvist.

Én aktør kan Marianne Sørensen dog så godt som sikkert udelukke på forhånd.

"Jeg har svært ved at se, at det bliver staten selv, der bygger og vedligeholder det næste NemID, fordi der er mange virksomheder, der har bedre kompetencer til den slags end os."

Læs også:

Danskernes tillid til NemID dykker - sådan skal den uheldige tendens vendes

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles - se de nye løsninger her

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,