Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Hvad så Microsoft, hvornår ser vi Surface Book i Danmark?

Microsoft Surface Book er udsolgt allerede før butikkerne får den på hylderne. I Danmark kommer den måske aldrig til salg. Microsoft Danmark vil ikke love noget.

Microsoft har så stor succes med forudbestillingerne af deres sin bærbare pc, Surface Book, at der er lukket for bestillinger.

Det skriver hjemmesiden Mashable.com.

Håbefulde købere må i stedet nøjes med at modtage en e-mail, når det igen er muligt at kaste penge efter Microsofts nye computer.

Og så er der lige den væsentlige detalje, at forhåbningsfulde købere skal være amerikanere.

For Surface Book kan slet ikke bestilles uden for det nordamerikanske marked endnu.

Du kan læse mere om Surface Book her.

Microsoft: ingen kommentarer
Måske kommer den populære pc slet ikke til Danmark.

Hos Microsoft Danmark er der i hvert fald intet tydeligt svar at hente.

"Vi kan ikke kommentere på, hvornår Surface Book eventuelt bliver tilgængelig på det danske marked. Den bliver rullet ud på det amerikanske og det canadiske marked og måske i Australien," lyder det fra pr-manager Katrine Prien hos Microsoft Danmark.

Men er der planer om at Surface Book skal til Danmark?

"Det kan vi ikke kommentere."

Ruller ud i bølger

Erfaringen taler dog for, at danskere, som gerne vil købe den nye Microsoft-bærbare, skal væbne sig med tålmodighed frem for at investere i flybilletter til USA.

Microsoft ruller nemlig gerne nye produkter ud i bølger, som det for eksempel er tilfældet med den nye Surface Pro 4 tablet, som kommer til Danmark 19. november.

Det vil sige en lille måneds tid efter den amerikanske lanceringsdato.

Et lignende mønster har vi tidligere set med andre Microsoft-produkter, som typisk tager mellem en og seks måneder om at komme til Danmark. 

Læs også: 
Surface Book kan blive en våd klud i ansigtet på pc-producenterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere