Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder - kun tre værksteder i Danmark fremover

Private kunder og offentlige og private virksomheder svæver i uvished, efter at Apple har opsagt alle aftaler med en lang række danske service-og reparationsværksteder.

Artikel top billede

It-giganten Apple er i gang med en større udrensning i flokken af de danske service- og reparationsværksteder, som hidtil har taget sig af opgaverne med at reparere defekte iPhones, iPads og Mac-computere.

En stribe kilder i branchen, som Computerworld har talt med, fortæller, at Apple indenfor den seneste måned opsagt sine aftaler med 10-20 certificerede Apple-værksteder, som indtil nu har udført reparationer og service til både private og offentlige kunder og detailhandelskæder.

De opsagte kontrakter løber frem til marts næste år.

Derefter bliver opgaverne så overladt til kun tre udvalgte Apple-partnere.

"Apples servicechef har direkte sagt til os, at alle service-kontrakter er opsagt fra marts næste år. Apple har så udpeget tre partnere, der kommer til at stå for logistikken fremover," lyder det fra direktør Svend Erik Fuglsang fra firmaet EasyRep i Frederikshavn, som er blandt de firmaer, som Apple har vraget.

De nuværende autoriserede serviceværksteder beholder dog ifølge Computerworlds oplysninger deres certificeringer, og vil fortsat kunne levere service til eksisterende kunder på samme niveau som hidtil.

Skærer ned til tre værksteder

Fremover vil det være firmaerne Admire i Glostrup, Servicepartner Danmark A/S i Hørsholm, og det amerikansk-ejede Ingram Micro, som fremover får eneret på at håndtere Apples reparationer og service-opgaver.

Ingram Micro er helt ny Apple-partner og har allerede udsendt en orientering til Apple-kunderne om de nye tider for Apples service.

Her fremgår det, at der rundt om i landet skal oprettes lokale serviceshops, hvor kunder fremover kan aflevere de produkter, som skal til service.

En stor del af opgaverne vil dog blive sendt til Ingram Micros værksted i Flensburg i Tyskland.

Desuden er der rygter i branchen om, at en stor del af opgaverne vil blive sendt til Apples eget servicecenter i Holland.

Omlægning af Apples danske service kan i sidste ende føre til at Apples nuværende servicepartnere må skrue ned for blusset og fyre folk.

Flere håber dog på, at få aftaler som underleverandører til de tre udvalgte Apple-værksteder.

Men frygten er også, at det nye setup og udflytning af serviceopgaver vil føre til dårligere og langsommere service for kunderne.

Endnu et problem er, at mange af de nuværende serviceværksteder har flerårige kontrakter med blandt andet forsikringsselskaber, teleselskaber, regioner og kommuner plus store kunder i detailhandlen og nogle af de større hardwareforhandlere.

Hvordan de skal serviceres fremover, svæver i det uvisse.

Computerworld har gennem mere end en uge forsøgt at få en kommentar fra Apple, men firmaet har trods flere henvendelser ikke svaret på vores henvendelser.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Ingram Micro, Admire eller Servicepartner Danmark.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Limet og loddet sammen: Så svært er det at reparere den nye Macbook

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S