Artikel top billede

Farlige sikkerhedshuller fundet i computere fra Lenovo, Dell og Toshiba

Pc-producenternes support-programmer er ikke til at stole på. Nu afsløres tre nye sikkerhedshuller hos tre kæmpe pc-producenter.

Tre producenter, tre forhåndsinstallerede programmer, tre sikkerhedshuller.

Sådan præsenterer hackeren Slipstream/Rol sit fund, der er det seneste i en række 'smuttere' fra pc-producenterne.

Denne gang er det de store drenge i form af Dell, Lenovo og Toshiba, der er berørt.

Det værste hul findes på Lenovos maskiner, nærmere bestemt i support-applikationen, der hedder Lenovo Solutions Center.

Læs også: Lenovo på vej med ren Windows-udgave: Det skal være slut med crapwaren Superfish

Lenovo Solutions Center skaber en mappe på maskinen, som alle brugere har adgang til med rettigheder på administratorniveau.

Hvis en hacker får adgang til en gæstekonto på maskinen, kan vedkommende således få kontrol over hele systemet.

Hul nummer to

Som om det ikke er nok findes et andet hul, der gør det let for ondsindede personer at få Lenovo-maskinerne til at køre skadelig kode fra nettet.

Det betyder, at hackerne ikke behøver direkte adgang til selve maskinen. Det er tilstrækkeligt, hvis computerens ejer kan lokkes forbi en webside, som kan snyde browseren til at sende kommandoer til Lenovo Solutions Center, så angriberen kan få kontrol over maskinen.

Hullerne i Lenovos progeam er bekræftet af sikkerhedsfolk og beskrevet i denne CERT-rapport.

Det anbefales, at Lenovo-brugere afinstallerer support-programmet - i det mindste indtil firmaet er klar med sikkerhedsrettelser.

Lenovo fortæller, at de arbejder på en løsning og anbefaler ligeledes, at bekymrede brugere afinstallerer programmet.

Det er ikke første gang at Lenovo er i søgelyset for sikkerhedsproblemer.

I starten af året havde firmaet problemer med spionprogrammet Superfish.

Det kan du blandt andet læse mere om her: Lenovo går bodsgang efter Superfish: Giver et halvt års gratis antivirus til alle kunder

Toshiba og Dell er også med

Hackerne publicerede også huller hos to andre producenter.

I Toshibas support-program Service Station findes en funktion, der lader brugere med lavt rettighedsniveau læse hovedparten af Windows-registreringsdatabasen med adgang som systemadministrator.

Rosinen i pølseenden er et hul i Dells System Detect (DSD), der er opstået i forbindelse med, at Dell lukkede et andet sikkerhedshul, som i øvrigt også var opdaget af Slipstream-hackeren.

Hackeren kan forstyrre User Account Controll (UAC) i Windows. Den funktion, der bestemmer, om du ønsker at installere et program hentet ned fra nettet.

Hvis brugeren siger nej, kan hackeren fortsætte med at udsende anmodninger indtil brugeren bliver træt af af spørgsmålet og klikker ja.

Måske ikke den mest elegante måde at angribe en maskine på, men det er stadig et sikkerhedshul.

Der er ikke lapper til disse to huller endnu.

I november havde Dell ligeledes et sikkerhedsproblem, der gjorde det muligt for angribere at spionere på krypteret trafik.

Læs også:
Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Lenovo efter hård kritik: Sådan kan du fjerne vores malware på din pc




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere