Dropbox får det blå stempel hos offentlige indkøbere

Den populære fildelingstjeneste er nu officielt blevet en del af staten og kommunernes største indkøbsaftale for cloud-ydelser.

Artikel top billede

En af it-verdenens mest populære fildelingstjenester, Dropbox, bliver fra nytår officielt en del af varesortimentet på indkøbsaftalerne hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

SKI har for nylig godkendt en revideret liste over produkter og ydelser, som de offentlige indkøbere kan købe gennem SKI's ASP-rammeaftale (02.19). Og her har den jyske leverandør SE Cloud Factory fået godkendt løsningen "Dropbox for Business", som en del af sit sortiment.

Dermed er vejen banet for, at it-brugere på offentlige arbejdspladser kan begynde at dele filer via den populære tjeneste.

Hos SKI vil man ikke "anprise" - det vil sige gøre reklame for - bestemte produkter og ydelser på indkøbsaftalerne. SKI bekræfter dog, at Dropbox nu er en del af sortimentet på cloud-aftalen.

Direktør i SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, siger til Computerworld, at Dropbox' erhvervsløsning på mange måder minder om den udgave, som mange danskere allerede kender.

Han forventer, at mange offentlige kunder vil være interesserede i at få bedre styr på de ansattes brug af Dropbox.

"Vi tilbyder kommunerne at få kontrol og ejerskab over den eksisterende brug af Dropbox. Produktet har præcis samme enkle brugerflade som man kender det i dag, men der hvor løsningen skiller sig markant ud er det lag af ekstra kontrol og styring, som it-administratoren får adgang til," siger Jacob V. Schmidt.

"I stedet for den enkelte bruger ligger ejerskab af data hos organisationen, ligesom man får gængse værktøjer som to-faktor godkendelse, active directory og single sign-on," fortæller han.

Data flyttes til Europa

Hvem sørger for, at kunderne lever op til reglerne for deling af følsomme data i en cloud-løsning?

"Lige nu placerer Dropbox deres data i USA, men de har i sidste uge offentliggjort, at de i 2016 vil kunne hoste data i Europa. Så i dag er nogle typer data, som ikke kan opbevares i Dropbox. Men der er stadig en lang række områder - bygge og anlæg og teknik og miljø - som med stor fordel kan lægge deres data i Dropbox og derved lettere dele og samarbejde internt og eksternt," siger Jacob V. Schmidt.

Ifølge Dropbox har mere end halvdelen af danske internbrugere i dag åbnet en privat konto hos firmaet. Det giver et stærkt udgangspunkt for Dropbox' ambitioner om at bide sig fast på markedet for fildeling til erhvervskunder, hvor man er i konkurrence med it-giganter som Google og Microsoft.

Det handler også om, at erhvervskunder modsat private brugere traditionelt er mere villige til at betale for it-ydelser.

Dropbox' erhvervsløsninger benyttes allerede af flere private virksomheder, og med optagelse på SKI's rammeaftale er man nu også på vej ind på det offentlige marked.

Læs også:

Dropbox henter dansk Microsoft-mand som international salgsdirektør

Dropbox flytter din konto til Irland - men hvad er årsagen?

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse