Dansk it-direktør vinder over Skat i Højesteret: Slipper for at betale kæmpe-erstatning

Højesteret har endegyldigt frikendt den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, i en af Danmarkshistoriens største sager om momskarruseller.

Artikel top billede

Den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, slipper for at skulle betale erstatning til Skat på 144 millioner kroner.

Det fremgår af en dom, som Højesteret tidligere i denne uge har afsagt.

Med dommen har Højesteret stadfæstet en tidligere dom fra Østre Landsret, og der er nu sat endegyldigt punktum i sagen, som går helt tilbage til 2003.

Sagen, der i sin tid blev kendt under navnet "Gul Feber", handlede om momssvindel med store partier af it-komponenter og mobiltelefoner, som i mere eller mindre fiktive transaktioner blev købt og solgt gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

På den måde fik Comitel International i strid med loven udbetalt store beløb i momsrefusion fra Skat.

Lange fængselsstraffe

Flere personer blev i 2007 idømt lange fængselsstraffe i sagen.

En tidligere direktør i Comitel International fik eksempelvis en dom på fem år og ti måneders fængsels for sin rolle i sagen.

Peer Kølendorf er aldrig blevet tiltalt eller dømt i sagen, og han har undervejs forklaret, at han ikke kendte til de kriminelle transaktioner i Comitel International, ligesom han ikke kendte til detaljerne i de handler, som firmaet var involveret i.

Den forklaring er i Højesteret blevet bakket op af to af firmaets tidligere medarbejdere.

I kølvandet på straffesagen anlagde Skat erstatningssag mod ham, fordi Skat mente, at han ikke har levet op til sit ansvar som medlem af bestyrelsen i Comitel International.

Peer Kølendorf har dog under rettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for, at Comitel International løbende orienterede Skat om de kunder og leverandører, som firmaet samarbejde de med.

Skats erstatningskrav mod Kølendorf lød på 144 millioner kroner.

De penge må Skat nu opgive at hente hjem.

Derudover skal Skat nu betale Peer Kølendorfs sagsomkostninger fra både Landsretten og Højesteret. Den regning lyder på i alt næsten ni millioner kroner.

Peer Kølendorf selv erklærer sig tilfreds med Højesterets afgørelse.

"Jeg er glad for, at alle dommere i både Østre Landsret og Højesteret nu har givet mig medhold i, at jeg har drevet min virksomhed på en ordentlig måde," siger Peer Kølendorf.

- opdateret kl. 14.15 med oplysning om de sagsomkostninger, som Skat skal betale til Peer Kølendorf.

Her kan du læse mere om Gul Feber-sagen, Comitel og Peer Kølendorf.
 
Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S