Artikel top billede

Danske software-udviklere er vildt eftertragtede - men lønniveauet er faldet

Der bliver efterspurgt flere og flere softwareudviklere, men deres lønniveau er faldet. "Jeg tror ikke, at der er nogen fare for, at softwareudviklerne ikke får råd til smør på brødet," lyder det fra IT-Universitetets rektor, Mads Tofte.

Som den eneste faggruppe i den danske it-branche står softwareudviklere i den mærkværdige situation, at efterspørgelsen efter dem stiger samtidig med, at løn-niveauet falder.

Det viser nye tal fra interesseorganisationen IT-Branchen.

Ifølge IT-Branchens tal er lønniveauet for softwareudviklere faldet fra en årsløn på knap 605.000 kroner i 2012 til 565.000 kroner i 2014.

Birgitte Hass, administrerende direktør for IT-Branchen, har ikke umiddelbart en forklaring på lønnedgangen.

"Vi oplever tværtimod, at der er en massiv efterspørgsel efter software-udviklere. De seneste års lønnedgang er formodentligt blot et statistisk udsving. De tal, som vi indtil videre har fået ind fra 2015, tyder på, at lønnen for softwareudviklere igen er på vej op," siger Birgitte Hass til Computerworld.  

Stigende international-konkurrence

Ifølge IT-Branchen er softwareudviklere udsat for en stigende international konkurrence, som blandt andet kommer til udtryk ved øget outsourcing samt at flere internationale softwareudviklere kommer til Danmark for at arbejde.

"Men mit subjektive skøn er, at det ikke har nogen betydning for lønudviklingen, fordi efterspørgslen efter softwareudviklere er så stor. Der er ganske enkelt rigeligt med job," siger Birgitte Haas.

Den formodning bakkes op af en undersøgelse som analyseinstituttet Epinion i 2014 foretog for IT-Branchen.

Den viste, at softwareudvikling er den klart mest efterspurgte kompetence i den danske it-branchen.

Får stadigvæk smør på brødet

Heller ikke hos IT-Universitetet i København, der uddanner softwareudviklere, har man et bud på det faldende lønniveau. 

Her hæfter rektor Mads Tofte sig ved, at lønniveauet stadigvæk er ganske højt for softwareudviklere. 

"Du må gerne citere mig for, at vi ikke har kvaler ved at uddanne folk til et erhverv med en gennemsnitsløn på 565.000 kroner om året. Jeg tror ikke, at der er nogen fare for, at softwareudviklerne ikke får råd til smør på brødet," siger han til Computerworld. 

Ligesom hos IT-Branchen oplever IT-Universitetet, at der er en stigende efterspørgsel efter softwareudviklere. 

Universitetet har netop besluttet at øge optaget på bacheloruddannelsen i softwareudvikling med 50 procent. Således vil der i 2016 blive optaget 135 studerende på uddannelsen mod 89 studerende i 2015.  

Ifølge Mads Tofte skyldes beslutningen om at øge optaget, at der er en stigende efterspørgsel erhvervslivet. 

"Vi oplever en meget stor efterspørgsel fra branchen. Vi får henvendelser fra virksomheder, der er desperate efter få flere softwareudviklere. Det ses også på ledighedstallene for nyuddannede. To år efter de har færdiggjort uddannelse er det kun tre procent af vores kandidater, der er ledige," siger han. 

Ifølge Mads Tofte får universitetets softwareudviklere beskæftigelse i it-branchen såvel som i resten af erhvervslivet, hvor der blandt andet er en stigende efterspørgsel efter softwareudviklere i den finansielle sektor og blandt de store konsulenthuse. 

Læs også:
Her får man den højeste løn i den danske it-branche
 
Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere