Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

ITU-studerende rejser til USA på eliteprogram: Han sætter turbo på softwareudvikling

Ph.d-studerende fra IT-Universitetet i København rejser til USA på et eliteforsker-stipendiat for at forske i håndtering af kodegenbrug i forskellige it-produkter. Det vil kunne spare organisationer for betydelige ressourcer - hvis det lykkes.

Den rumænske ph.d-studerende Ștefan Stănciulescu fra IT-Universitetets software-linje er ved at pakke sine kufferter til noget af en drømmerejse.

For om en uges tid drager Ștefan Stănciulescu til det prestigefyldte Carnegie Mellon University i USA, som ligger i byen Pittsburgh, efter han har modtaget EliteForsks rejsestipendium på 200.000 kroner.

Læs mere om Ștefan Stănciulescu her.

Dermed bliver han én ud af 20 forskere, som hvert år modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets rejsestipendier. I dette tilfælde skal pengene veksles til amerikanske dollar.

For i resten af 2016 skal Ștefan Stănciulescu være under vingerne på assistant professor Christian Kästner fra Carnegie Mellon University, der i lighed med den rumænske ph.d-studerende fra det danske it-universitet forsker i software-varianter.

Disse softwarevarianter kunne eksempelvis være Samsungs Galaxy S4-serie, hvor der eksempelvis findes en Mini-telefon, en Zoom-variant med forbedret kamerafunktionalitet og en Normal-version.

"Softwaren til disse forskellige varianter af samme telefon deler det meste af softwaren. Hver variant har også unik software, som eksempelvis gør, at man skal ind i hver variant for at fikse bugs. Min opgave består så i at bygge et smart værktøj til at fikse bugs og udvikle nye features i alle varianter på samme tid," fortæller Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Én kode til at styre det hele

Han forklarer, at der i dag er to generelle metoder til at udvikle variant-software til eksempelvis forskellige versionsnumre af en smartphone.

Den ene tilgang er copy+paste-kode, som lægges ind i en nyere hardware-variant af telefonen, som så samtidig får håndskrevet kodevariationer til håndtering af den nyere hardware.

Den anden tilgang er software produktlinjer med såkaldt 'betinget kompilering', som Ștefan Stănciulescu er interesseret i at udbygge med sit one-tool-to-rule-them-all-tilgang til vedligeholdelse af forskellige software-varianter.

"Det vil helt åbenlyst spare tid og penge for en virksomhed i form af lønninger, hvis de kan opdatere forskellige varianter af et produkt på én gang frem for at skulle ind i hvert eneste produkt og opdatere alle softwarevarianterne," siger Ștefan Stănciulescu.

Rent praktisk sker det ved at uploade telefonsoftwaren til Ștefan Stănciulescus virtuelle platform til kontrol af forskellige software-varianter. Herefter vælges den del af koden, der skal rettes/opdateres, og så sendes rettelser/opdateringer ud til alle telefonerne på én gang.

"Ideen er, at software-værktøjet også skal kunne manipulere kode til den specifikke variant af et softwareprodukt," tilføjer Ștefan Stănciulescu.

Sender det ud som open source

I skrivende stund er Ștefan Stănciulescu i gang med at bygge en prototype af sin virtuelle platform, der kan holde øje med og håndtere variantsoftware smartest muligt.

Han er stødt ind i flere udfordringer omkring måden, som blandt andet C, C++ og Java bliver afviklet på via eksempelvis tredjepartsbiblioteker, men det håber og forventer han at få styr på, når han kommer til USA.

"Lige nu fokuserer jeg på, at min prototype skal virke, og så udbygger jeg den senere og sender den også ud som open source. Jeg har altid tænkt på, at dette er noget, der kan blive brugbart for virksomheder og udviklere," forklarer Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Grundet fokus på funktionalitet har Ștefan Stănciulescu endnu ikke tænkt nærmere i, hvordan hans kontrolsystem til håndtering af forskellige software-varianter en dag skal kunne udvikles til en reel forretningside.

Læs også: 
Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne - i hvert fald lidt endnu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere