Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Dansk storforhandler dropper Xerox efter længere tids utilfredshed

Længere tids utilfredshed har fået den østjyske printforhandler X&CO til at droppe samarbejdet med Xerox.

En af landets største print- og kopiforhandlere, X&CO, har efter mere end 10 år droppet samarbejdet med producenten Xerox. I stedet har firmaet nu indgået en såkaldt monobrand-aftale med Xerox-konkurrenten Ricoh.

Med kontorer i Kolding. Aalborg og Herning er X&CO en af de dominerende leverandører print- og kopiløsninger til især jyske og fynske kunder.

Direktør i X&CO, Jan Larsen, siger til Computerworld, at skiftet er kulminationen på længere tids utilfredshed over samarbejdet med Xerox.

"Man skifter jo ikke leverandør, hvis man er fuldt ud tilfreds med det, man har. Xerox har flyttet beslutningskompetence ud af Danmark, så ting tog lang tid. Det betød, at vi mistede noget dynamik," forklarer Jan Larsen.

Læs mere her: Plan om opsplitning efterlader danske Xerox-ansatte i uvished

"Vi har gjort det her ud fra, hvad vi synes er bedst for X&CO. Ricoh har en mere markedsorienteret tilgang til samarbejdet, og den korte tid, vi har samarbejdet med Ricoh, har bekræftet, at er det rigtige at gøre for os," siger Jan Larsen.

Direktør i Xerox' danske afdeling, Nicolai Lund, bekræfter, at samarbejdet med X&CO er stoppet ved nytår, men han ønsker ikke at kommentere årsagerne til skilsmissen.

"Vi har været glade for vores samarbejde med X&CO. Men af forskellige årsager, har vi ikke det samarbejde længere. Hvem, der har ønsket at opsige aftalen er en sag mellem os og X&CO. Det er ikke noget, jeg ønsker at udstille," lyder det fra Nicolai Lund.

Flere kendere af branchen vurderer, at X&CO har stået for 25-30 procent af Xerox danske omsætning. Tabet af den store jyske partner kan derfor koste markedsandele for Xerox, lyder vurderingen.

Ricohs landechef Søren Krogh-Nielsen forventer også, at aftalen med X&CO vil møblere om på markedet.

"Det vil helt sikkert flytte nogle markedsandele både i forhold til de helt store kunder og mindre virksomheder," siger Søren Krogh-Nielsen.

Hos Xerox er man dog ifølge Nicolai Lund ikke bekymret. Xerox har flere andre jyske partnere, som står klar til at tage over, ligesom man har nye samarbejder på vej.

"Selvfølgelige kan vi mærke, når samarbejdet med en partner ophører, men der er allerede flere andre på vej. Så det er ikke noget, vi ikke har været forberedt på, og jeg er på ingen måde bekymret for, om vi kan dække markedet," siger Nicolai Lund.

X&CO's opsigtvækkende skifte til Ricoh skærper konkurrencen på et marked, som de senere år har været under voldsom forandring. Både Xerox og Ricoh arbejder ligesom flere andre print- og kopiproducenter på at flytte deres forretning fra traditionelt salg af hardware til software og services, som både har højere indtjeningsmargener og skaber større værdi for kunderne.

Læs også:

Printbranchen er ved at save benene af sig selv

Efter fire års konstant nedtur: Xerox skal splittes op i to kæmpeselskaber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere