Artikel top billede

Efter voldsomt opkøbstogt: Nu vil EG tjene flere penge

Efter syv fede vækstår har it-firmaet EG forvandlet sig fra at være et mellemstort dansk ERP-hus til at være en it-koncern, der leverer komplette it-løsninger til både private virksomheder og offentlige kunder. Nu skal der for alvor tjenes penge, lyder det fra selskabet.

Man skal efterhånden bruge fingrene på fem eller seks hænder for at holde rede på de opkøb, som it-koncernen EG har foretaget de seneste fem-seks år.

De mange opkøb er samtidig forklaringen på EG's massive vækst, som også sætter sit aftryk på selskabets seneste regnskab.

EG kom ud af 2015 med en rekordomsætning på 1,84 milliarder kroner.

Det er en fremgang på godt 12 procent sammenlignet med året før, og det bringer EG-koncernen tættere på det erklærede omsætningsmål på 2,4 milliarder kroner i 2018.

'Betydeligt yderligere potentiale'

Samtidig bryder EG med tommelfingerreglen om, at opkøb går ud over evnen til at tjene penge.

I 2015 løftede EG indtjeningen (EBITDA) til en ny rekord på 207 millioner kroner fra 179 millioner året før. Nede på bundlinien ender det hele med et overskud efter skat på 46,4 millioner kroner.

Trods de seneste rekorder vurderer EG selv, at der er "betydeligt yderligere potentiale for at øge den fremtidige indtjening".

Tiden er med andre ord kommet til at høste gevinsten af de seneste års store investeringer i opbygningen af EG-koncernen, som fra at have været et mellemstort dansk ERP-hus har forvandlet sig til en totalleverandør af brancherettede it-løsninger på linie med andre it-koncerner som eksempelvis KMD eller Netcompany.

EG - nu med organisk vækst

Men EG vil fortsat skabe vækst fortrinsvis gennem opkøb, siger EG's koncernchef Leif Vestergaard til Computerworld.

"Det, der er anderledes, er, at vi i 2015 henter en trediedel af vores vækst som organisk vækst, mens to tredjedele er knyttet til opkøb. Vi vil have noget lignende i 2016," siger han.

Han henviser til, at EG i november i fjor købte Silkeborg Data. Når det opkøb slår fuldt igennem i 2016-regnskabet, vil EG runde de to milliarder i omsætning. Men flere opkøb er på vej. lyder det fra Leif Vestergaard.

Læs mere om det her: EG køber Silkeborg Data: Ruster sig til kamp om kommunale kunder

"Vores opkøb vil være fokuseret på bestemte brancheområder, som har noget teknologi, vi kan bruge. Vi vil gerne være større i Sverige, og vi vil gerne være større indenfor business Analytics. Men jeg kan ikke sætte navne på de opkøbsemner endnu. Og det er der penge i kassen til at finansiere det," siger han.

Satser hårdt på digitale løsninger

Business analytics-forretningen - eller EG Digital, som det hedder i den interne jargon - er et område, som Leif Vestergaard har store forventninger til. Området udgør i dag en fjerdedel af EG's samlede forretning og leverer services, som supplerer EG's traditionelle ERP-forretning, som står for næsten halvdelen af den samlede omsætning.

På ERP-området har der især været succes på de svenske marked, hvor EG på kort tid er blevet en af de dominerende spillere.

En tredje stor klump ligger på det offentlige marked, hvor EG udvikler løsninger til stat og kommuner. Her er det blandt andet er lykkedes EG at vinde et stort udbud af et af de såkaldte monopolsystemer, som KMD hidtil har siddet tungt på.

Læs mere om det her: Banker KMD af banen: EG får kommunal kæmpe-ordre

"På det offentlige marked har vi vundet udbuddet af Kommunernes Ydelsessystem, som er et gigantisk projekt. Vi har også vundet et udbud hos Udbetaling Danmark, ligesom vi leverer systemer til kommuner som Holstebro, Gladsaxe og Hørsholm. Og der er masser af ordrer, der løbende kommer ind på det offentlige område," siger Leif Vestergaard.

Læs også:

Millionerne ruller: KMD er stadig mastodonten på det kommunale it-marked

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

Ny Kombit-direktør: At bryde KMD's monopol er min vigtigste opgave




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere