Artikel top billede

300 millioner har nu hentet Windows 10 - men snart er det slut med gratis opgradering

Windows 10 er på under et år blevet en historisk succes for Microsoft, der nu melder om 300 millioner aktive enheder med styresystemet. Snart er det dog slut med de gratis opgraderinger.

Microsoft har siden lanceringen af Windows 10 sidste sommer formået at sikre 300 millioner aktive enheder med styresystemet på verdensplan.

Det skriver Yusuf Mehdi, corporate vice president for Microsofts Windows and Devices Group, i et blogindlæg.

"Vi er tilfredse med at se Windows 10 blive en af de største online-services på under et år."

"Vi ser folk derhjemme, i skoler, i små virksomheder, i store virksomheder og i andre organisationer tage Windows 10 til sig hurtigere end nogensinde og benytte Windows 10 mere end nogensinde," skriver Yusuf Mehdi.

Læs også: Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Da Microsoft afholdt den store BUILD-konference for et par måneder siden, kunne selskabet meddele, at Windows 10 havde 270 millioner brugere på verdensplan - så opgraderingerne fortsætter altså i et hastigt tempo.

En stor del af forklaringen på den massive succes, Windows 10 har opnået, er naturligvis, at styresystemet er gratis for forbrugerne, og at Microsoft har været yderst ihærdig med at skubbe på med at få brugerne til at opgradere fra Windows 7 og 8.1 til Windows 10.

Snart ikke gratis længere

Dette tilbud ophører dog denne sommer, minder Microsoft nu Windows-brugerne om.

"Vi vil gerne minde dig om, at hvis du ikke har udnyttet tilbuddet om gratis opgradering, så er tiden inde til det nu."

"Tilbuddet om gratis opgradering til Windows 10 var det første fra Microsoft og har hjulpet brugerne med at opgradere hurtigere end nogensinde. Og tiden løber ud," skriver Windows-chefen.

Læs også: Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Det er mere specifikt til 29. juli, at det er slut med at hente Windows 10 gratis.

Herefter er det kun gratis, hvis man samtidig køber en ny pc eller tablet - ellers må man til lommerne, hvis man vil opgradere fra eksempelvis Windows 7 eller Windows 8.1.

Uanset hvad der kommer til at ske med opgraderings-tempoet efter den 29. juli, så har Windows 10 allerede opnået en betydelig succes - ikke mindst i forhold til forgængeren, Windows 8.1.

Analysefirmaet Gartner har tidligere vurderet, at Microsoft med Windows 10 har ramt så meget plet, at det vil blive den største Windows-succes nogensinde - og at Windows 10 også kommer til at slå Windows 7 og XP, hvad angår udbredelsen.

Læs også:

Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Advarer Microsoft: Pas nu på med det opgraderings-fokus med Windows 10

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde - vil også slå Windows 7 og XP

Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere