Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Det er ikke en fejl, at mange Windows 7-brugere i disse dage oplever, at deres pc bliver opgraderet til Windows 10. De har nemlig selv bedt om Windows 10, lyder det fra Microsoft Danmark.

Artikel top billede

Det er meget muligt, at en del Windows 7-brugere i øjeblikket er noget frustrerede over, at deres maskiner automatisk påbegynder installationen af Windows 10. 

Men installationen er ikke en fejl.

Microsoft Danmark fortæller til Computerworld, at forklaringen på de mange installationer er, at selskabet nu har indledt en ny fase i udrulningen af Windows 10.  

I denne omgang er turen kommet til nogle af de Windows-brugere, der tidligere har reserveret Windows 10, men som endnu ikke har fået det nye Microsoft-styresystem installeret.

"Der var rigtig mange, der reserverede, og så får vi selvfølgelig en masse henvendelser om, hvordan man så får sit Windows 10."

"Nu, hvor vi har lavet forbedringer til Windows 10 løbende - vi har gjort det mere sikkert og tilføjer hele tiden nye funktioner - ruller vi det så ud til dem, der har reserveret," fortæller Martin Thorning Hansen, der er Windows-divisionschef i Microsoft Danmark.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Han beskriver, hvad det konkret er, at mange Windows 7-brugere oplever i disse dage:

"Dem, der har reserveret, vil opleve, at deres pc siger, at den er klar, og så står der en dag for, hvornår Windows 10 bliver installeret."

"Hvis du ikke gør noget ved den dag, så installerer pc'en det den dag."

"På den dag kommer der så også en nedtælling, inden den gør det - og der har du muligheden for at sige: "Det passer mig ikke ret godt lige nu, så jeg vil gerne gøre det på et andet tidspunkt, der passer mig bedre."

Ny bølge af installationer

Det virker som om, at der er en bølge af installationer lige nu? 

"Ja, og det er jo fordi, at vi hele tiden lærer af de opgraderinger, vi har lavet. Vi har så fundet ud af, at der er rigtig mange af de pc'er, der har stået til reservation, som nu kan få Windows 10, fordi det er optimeret til deres pc."

"Nogle af de problemer, der kunne være med drivere i starten, er blevet løst over det seneste halve år. Og sådan vil du hele tiden opleve det, når det er et dynamisk operativsystem."

"Det vil sige, at vi nu lukker mere op for, at dem, der har bedt om det, kan få det installeret," siger Martin Thorning Hansen fra Microsoft Danmark.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Når der så alligevel er nogle, der bliver overraskede og frustrerede over, at installationen pludselig går i gang, giver det så ikke anledning til selvransagelse i forhold til den fremgangsmåde, I har valgt?

"Det er helt klart, at vi skal tage den feedback, der er."

"Jeg har så ikke set så mange endnu, der klager over det. Jeg har fået positive tilkendegivelser på, at de har fået deres Windows 10, og at de er glade for det."

"Det handler om, at folk er blevet overraskede over, at de har fået Windows 10, fordi de ikke kan huske, at de har reserveret det. Og det er da super ærgerligt," siger Windows-chefen om de knap så tilfredse brugere.

Hvis du helt vil undgå Windows 10

Hvad kan man gøre, hvis man ganske enkelt ønsker at holde fast i Windows 7?

"Man kan reschedulere, hvornår man har lyst til installationen, og man kan også vælge at sige, at man gerne vil aflyse reservationen. Så bliver man på det operativsystem, man er på."

"Det er så desværre ikke så skræddersyet, at vi ikke efterfølgende vil spørge, om de vil have Windows 10, men essensen er, at den reservation, du har, ændrer du til ikke at være gældende."

"Når du har fået Windows 10, kan du også rulle tilbage til Windows 7 inden for den første måned. Det står også folk frit for," forklarer Martin Thorning Hansen fra Microsoft Danmark.

Utilfredse brugere

Tirsdag skrev Computerworld om nogle af de mange reaktioner, der er blandt de Windows 7-brugere, der nu opgraderes til Windows 10.

En række steder på nettet kan man netop nu læse om utilfredshed blandt Windows-brugerne, fordi Windows 7-maskinerne automatisk opgraderes til Windows 10. 

Utilfredsheden skyldes også, at det eksempelvis kan skabe problemer med drivere og forskellige applikationer. Læs mere om det her. 

Microsoft Danmark uddyber selve opgraderings-processen på denne side.

Læs også:

Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Microsoft skruer op for presset: Windows 10 bliver fremover automatisk anbefalet på din pc

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S