Artikel top billede

Illustration: Googles patentansøgning til det klister, som selskabet vil tilsætte de selvkørende biler.

Spøjst Google-patent: Fodgængere i uheld bliver klistret til den selvkørende bil

Google har fået patent på en klæbrig overflade-substans til sine selvkørende biler. Ideen er, at hvis du som fodgænger rammes af en selvkørende bil, bliver du limet fast til bilen i stedet for at flyve ned på asfalten.

Google har igennem flere år været en af de helt store pionerer inden for udviklingen af selvkørende biler, og nu har selskabet så fået patent på en opfindelse, der skal minimere skaderne ved færdelsuheld.

Patentet går ud på, at it-selskabet vil beklæde sine selvkørende biler med en klæbrig masse, som minder om lim.

Ideen er, at hvis folk bliver ramt af en selvkørende bil, så bliver de limet fast til bilen frem for at blive slynget flere meter nedad vejen.

"Dermed kan man undgå en sekundær effekt mellem fodgængeren og vejbanen eller et andet objekt," lyder det i patentet, som Google fik tirsdag i denne uge.

Det skriver CNN.

Sådan virker det

Nu er det ikke sådan, at man risikerer en ufrivillig køretur, hvis man læner sig opad en af Googles selvkørende biler.

For den klæbrige masse bliver gemt under en tynd belægning ved motorhjelmen, den forreste kofanger og bilens forreste sidepaneler, og den vil først blive frigivet i tilfælde af en kollision.

Google forklarer samtidig, at hovedparten af uheldene med de selvkørende biler har skyldtes andre bilister i ganske normale biler. Faktisk er det ifølge Google kun ét uheld i tiden med de selvkørende biler, der har skyldtes selskabets egen automatpilot.

Det uheld kan du læse mere om her: Måtte ikke kunne ske: Derfor kørte selvkørende Google-bil sammen med by-bus

Google: Uheld sker jo
Selskabets mål er dog, at sensorer, kameraer og en god portion smart software skal eliminere uheld på vejene, selvom det måske er et noget utopisk mål.

I sin patentansøgning for fodgænger-limen har selskabet da også indikeret, at uheld kommer til at ske på trods af alverdens smarte systemer.

"For selvom disse systemer bliver udviklet, må det bare erkendes, at der lejlighedsvis stadig sker kollisioner mellem køretøjer og fodgængere," lyder det fra Google.

Læs mere om de selvkørende biler her:
Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

Advarsel: Selvkørende biler kan føre til for meget sex i kabinen

Bilgigant kan føle Googles ånde i nakken - opkøber selvkørende bil-firma for milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere