Artikel top billede

Omkring en fjerdedel af de studerende på datalogi på Aarhus Universitet falder fra i løbet af det første studieår.

Ny stor it-test skal mindske frafald på datalog-uddannelsen - prøv testen her

Hver fjerde studerende på datalogi i Aarhus falder fra i løbet af det første studieår. Nu har Aarhus Universitet taget utraditionelle midler i brug for at mindske frafaldet.

"Tænker du som en datalog?"

Det spørgsmål kan du få svar på, hvis du tager en ny utraditionel test, som datalogi-studiet på Aarhus Universitet har udviklet i bestræbelserne på at mindske studiets meget høje frafald.

Ifølge Michael Schwartzbach, der er professor i datalogi på Aarhus Universitet, er det omkring en fjerdedel af de studerende, der falder fra i løbet af det første studieår.

En af del af forklaringen er, at mange af de studerende, der søger ind på datalogi, har misforstået, hvad studiet går ud på. 

"Vi ser testen som en slags alternativ studievejledning. Nogle studerende vælger datalogi, fordi de ‘er gode til sådan noget med computere' og tror, at det er et studie, der udelukkende handler om teknik. Men de folk falder ofte fra, når de finder ud af, at studiet byder på utroligt meget matematik og undervisning på et meget højt abstraktionsniveau," siger Michael Schwartzbach til Computerworld.

Handler ikke om teknik 
Han forklarer, at det er hans forhåbning er, at testen blandt andet kan være med til at vække interessen hos de folk, der måske ikke har så meget forstand på teknik, men i stedet går og overvejer at søge ind på en anden naturvidenskabelig uddannelsen. Det kan eksempelvis være fysik eller matematik. 

Testen er blevet rundsendt til landets gymnasier og indtil videre har mere end 3.000 potentielle datalogi-studerende taget prøven. 

Spørgsmålene i testen spænder vidt - lige fra gåder om kanindrab til spørgsmål om, hvordan du opnår den kortest mulige ventetid hos bageren. 

"Den feedback, vi har fået, viser, at mange folk har været ret overraskede over spørgsmålene, der alle handler om logik, præcision og sund fornuft. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at en datalog mest skal tænke teknisk," siger Michael Schawartzbach.

Han håber, at testen bliver så populær, at det allerede vil sætte sit præg på, hvilke typer studerende, der denne sommer søger ind på studiet.

Du kan selv prøve kræfter med testen her.

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet 

Stormløb mod it-uddannelser: Nu vil de unge kode

Danske dataloger imponerer verden med lynhurtig gps-løsning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere