Danske dataloger imponerer verden med lynhurtig gps-løsning

Intelligent håndtering af store mængder gps-trafikdata har sikret to dataloger fra Aalborg en fornem pris. Deres forskning får blandt andet trafikken til at glide uden irriterende ventetid ved lyskrydset.

Artikel top billede

Prismodtagerne Benjamin Bjerre Krogh (tv.) og Kristian Torp. Foto: AAU.

De to forskere, postdoc Benjamin Bjerre Krogh og lektor Kristian Torp fra Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, har modtaget den eftertragtede "Best Paper Award" på den internationale konference ACM SIGSPATIAL i Seattle i USA.

ACM SIGSPATIAL er den årlige topkonference inden for Geographical Information Systems (GIS), hvor forskere fra hele verden mødes og fremlægger deres ideer.

De to datalogers resultater handler blandt andet om at få trafikken til at flyde uden irriterende og miljøbelastende ventetider.

Artiklen præsenterer en ny og meget effektiv metode til eksempelvis at finde de biler, der har fulgt en helt specifik rute.

Det har stor praktisk anvendelse en række steder eksempelvis i vurderingen af en "grøn bølge" i trafikken eller til med stor nøjagtighed at finde ud af, hvor lang tid det tager at komme fra en adresse til en anden.

Netop sådanne analyser har tidligere taget meget lang tid at foretage.

Læs også: besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

1.7 millioner ruter

Artiklen er en del af Benjamin Bjerre Kroghs nyligt forsvarede ph.d.-afhandling, og den er skrevet i samarbejde med to græske kollegaer.

Benjamin Bjerre Krogh er også ophavsmand til den bagvedliggende ide, som har vist sig at være meget effektiv.

I et konkret studie, hvor der blev benyttet data om 1.7 millioner ruter og 941 millioner individuelle gps-registreringer, blev hastigheden mangedoblet.

"Benjamin (Bjerre Krogh, red.) kom med denne nye fikse ide til at løse en velkendt og kompleks problemstilling, og løsningen har vist sig at holde vand. Dét, der gør løsningen specielt interessant, er, at den er simpel at implementere med eksisterende programmeringssprog. Jeg antager, at den derfor hurtigt vil finde anvendelse i både open-source og kommercielle produkter," vurderer Kristian Torp, lektor på Institut for Datalogi i en pressemeddelelse.

Benjamin Bjerre Krogh er da også godt tilfreds med arbejdet - på sin egen stilfærdige måde.

"Når man ser på listen af personer, der kommer på konferencen, og de universiteter og firmaer de repræsenterer, så er det da personer, man fagligt gerne vil imponere," siger han.

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Overvågning af dig og din bil giver billigere forsikring

Everllence

Senior Embedded Software Engineer

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Fyn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger to sektionschefer til Systemafdelingen i Hvidovre

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse