Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

EU forbereder opgør med Google om AdWord-reklamer - kan blive en alvorlig sag for Google

EU og Margrethe Vestager (R) er på trapperne med den tredje store monopol-sag mod Google. Denne gang handler det om selskabets brug af adword-reklamer.

EU's konkurrencemyndigheder med konkurrence-kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen er i gang med at forberede endnu en konkurrence-sag mod Google.

Det bliver i givet fald den tredje i rækken, efter Google tidligere har været i møllen med sager omhandlende henholdsvis Googles model med at låse sine services til Android samt Googles sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

I den måske kommende sag sætter EU projektøren på Googles annoncerings-tjeneste, AdWord, der i dag genererer langt hovedparten af Googles omsætning.

Gør skytset klar

Ifølge Bloomberg har EU-Kommissionen bedt de organisationer, der har indleveret forskellige former for bevismateriale til sagen, om at fjerne alle fortrolige dele i materialet eller give tilladelse til, at deres klager over Google vil blive delt med Google selv.

Den type forespørgsler er som regel forløbere til igangsættelsen af en egentlig monopol-sag i EU-systemet.

Læs også: Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at den havde planer om at undersøge, hvorvidt Google udnytter sin dominerende markedsposition på markedet for online-annoncering til at pålægge kunder og distributions-partnere krav om ikke at anvende andre annoncerings-kanaler end Googles egne.

Ligeledes har EU tidligere bedyret, at Google mistænkes for at forhindre annoncører i at flytte deres kampagne-data over på konkurrerende platforme.

AdWord-annoncering er Googles største indtægtskilde, og åbningen af en sag på dette område kan blive langt mere alvorligt for Google end de to øvrige sager, der pågår i EU.

Googles AdWords er betalte søgeresultater, der vises side om side med de rigtige søgeresultater, når en given bruger søger på Google.

Findes Google skyldig i at misbrugt sin markedsposition på forskellige måde, risikerer selskabet at blive tildelt en bøde for hver af de tre sagspunkter på 10 procent af selskabets årlige, globale omsætning.

Google omsatte i fjor for cirka 500 milliarder kroner, hvoraf 90 procent - cirka 450 milliarder kroner - kommer fra annoncering.

Læs også:

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Disse produkter tjener Apple, Google og Microsoft flest penge på

Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

Overblik: Sådan hænger EU's kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere