Artikel top billede

Når sex-legetøj kommer online: Kvinde anlægger sag for dataindsamling under sex

En kvinde har anlagt sag mod vibrator-producent, fordi hun ikke vil finde sig i at få data om sit vibrator-forbrug sendt til producenten via en app.

Først var der risiko for, at den internet-styrede vibrator We-Vibe kunne hackes, hvilket blev demonstreret på hackerkonferencen Def Con.

Det kan du læse mere om her: Ny sikkerhedsrisiko: Hackere kan tage kontrol over dit sexlegetøj

Nu er den så gal igen med online-vibratoren og dens dertilhørende app, som giver brugeren eller partneren mulighed for at styre den lille ryste-svend fra distancen via bluetooth.

For en amerikansk kvinde har anlagt sag mod den canadiske producent Standard Innovation hos retten i den amerikanske delstat Illinois, efter hun har investeret godt 850 kroner i sit nye legetøj.

Det skriver CTV News fra den canadiske hovedstad Ottawa.

Dataindsamling blev personlig

I sit sagsanlæg har den amerikanske kvinde angivet, at før man kan benytte vibratoren til det yderste, er det nødvendigt at downloade en We-Connect-app til sin smartphone.

Især app'ens 'connect lover'-funktion, som skulle give en sikker forbindelse mellem brugeren og en partner, er faldet kvinden for brystet. For funktionaliteten med mulighed for tekst-udveksling, video-chats og fjernkontrol er ifølge kvinden også noget af en datahøster.

Blandt andet fremhæves det, at kunderne ikke er bevidste om dataindsamlingen, der inkluderer data om brugerens vibrator-indstillinger og tidsrummet for legen med legetøjet.

"(Hun) ville aldrig have købe en We-Vibe, hvis hun havde vidst, at for at opnå optimal funktionalitet, ville (Standard Innovation) overvåge, indsamle og sende hendes brugsmønstre gennem We-Connect-app'en," lyder det i søgsmålet.

Sagsøgeren kan muligvis få selskab fra andre kunder, da det kan udvikle sig til et massesøgsmål mod den canadiske producent, der ifølge søgsmålet bør forbydes at kunne overvåge, indsamle og sende data om folks brug af vibratoren.

Vibrator-selskabet svarer igen

Hos Standard Innovation ønsker man ikke at kommentere direkte på den konkrete sag.

Men der vil inden for kort tid komme en opdatering til app'en, der giver brugeren oversigt over og mulighed for at styre, hvordan dataflowet finder sted i vibratoren.

Derudover understreger selskabet, at det sætter privatlivets fred højt på dagsordenen grundet selskabets intim-produkter.

"Som en del i vores bestræbelser på at højne sikkerheden, har vi hyret eksterne sikkerheds- og privacy-eksperter, som skal gennemføre en undersøgelse af vores data-praksis med henblik på yderligere stramninger af vores data-praksis," forklarer vibratorselskabet til CTV News.

Læs også:
Dansk webbutik: Da salget af sexlegetøj styrtdykkede slog vi over i plan B




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere