Artikel top billede

Vil præsentere ny hardware onsdag: Er dette Microsofts nye desktop-udgave af Surface?

Microsoft er ifølge brancherygter på trapperne med en desktop-version af Surface-computeren med navnet Surface Studio.

Microsoft vil onsdag løfte sløret for en række nye produkter og nyheder til et hardware- arrangement i New York for tech-pressen og tech-analytikere.

Der har i et stykke tid floreret forskellige rygter om, hvad Microsoft her vil præsentere af nyheder - nogle sikkert nok mere valide end andre.

Meget tyder imidlertid på, at slagnummeret bliver en helt ny desktop-version af Surface-pc'en.

Surface desktop-computer

Microsoft har haft pæn succes med 2-in-1 computeren Surface, som med sit slanke ydre og skrappe specs har vundet pænt indpas i markedet.

Noget kunne tyde på, at Microsoft til arrangementet onsdag vil løfte sløret for en helt ny model i Surface-familien, nemlig en Surface desktop-computer med de mulige navne Surface Studio.

Der er flere indikationer herpå. Eksempelvis har det tyske site Winfuture skrevet om et nyt ergonomisk Surface-tastatur, som Microsoft er på vej med sammen med en helt ny Surface-mus, som Windows Central skriver om.

Hvad skal disse to enheder så forbindes til?

Sandsynligvis en pc, som er bygget efter 'all-in-one-'-princippet.

Microsoft indgav i februar desuden en patentansøgning på en såkaldt 'modular computing device,' som måske kan indikere, hvad der kan være på vej.

Der er tale om en særlig hængslet - og udskiftelig - monitor, der kan vippes og drejes, så den både kan ligge fladt, stå lodret eller anvendes som almindelig computerskærm let tiltet.

Desktop-computeren vil i givet fald helt sikkert indeholde et avanceret kamera, så ansigtsgenkendelses-softwaren i Windows Hello kan anvendes.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau spekulerer desuden i muligheden for, at den nye computer vil indeholde muligheden for at projicere skærmbilledetm trådløst over på andre Surface-computere i nærheden eller at docke Windows Phone direkte i pc'en.

"I Microsofts økossystem er rå performance ikke nær så vigtig som fleksibilitet og produktivitet," lyder det fra nyhedsbureauet.

Også den kendte Microsoft-blogger Mary Jo Foley er inde på disse tanker. Ifølge hende har Microsoft udviklet den nye pc under arbejdstitlen 'Cardinal', og der er ifølge hende tale om en maskine, der kan 'omdanne dit skrivebord til et studie."

Andre kilder mener, at Surface Studio/Cardinal vil blive leveret med tre monitor-størrelser, nemlig 21, 24 og 27 tommer.

Der kan således blive tale om den første forbruger-rettede udgave af kontor-hardwaren Sirface Hub, som du kan læse mere om her: Nu kommer Microsofts nye produkt til Danmark: Vi har prøvekort Surface Hub

Læs også:

Overblik: Microsofts kæmpesatsning på intelligente systemer: Her er de tre pejlemærker

Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere