Artikel top billede

Efter Computerworlds afsløringer: 21 ministre sendt på ekstra-arbejde for at forklare it-udbudssjusk

Næsten alle regeringens ministre skal have fundet er godt og gyldigt svar frem til Rigsrevisionen efter grundig gennemgang af rod i flere statslige it-driftskontrakter.

Stort set alle ministre i den nye regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti skal i de kommende måneder forklare, hvorfor deres it-driftskontrakter har sejlet.

Kun kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) slipper for at skulle svare på statsrevisorernes kritik ovenpå Rigsrevisionens omfattende gennemgang af 72 kontraktforhold i 28 statslige institutioner.

Rigsrevisionens beretning er blevet udarbejdet, efter Computerworld i en række artikler sidste vinter afslørede, at der har manglet udbud på flere statslige driftskontrakter til en samlet værdi på omkring 1,5 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her i dette overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud

To ministre på overarbejde

Især justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) samt de to ministres embedsfolk kan se frem til et større udredningsarbejde.

Det skyldes, at statsrevisionens kritik især er møntet på otte konktrakter hos blandt andre Rigspolitiet, Skat og Domstolsstyrelsen.

Disse it-driftskontrakter har i flere tilfælde ikke har været i udbud i flere årtier, hvilket kan have kostet både tabte besparelser og teknologiske landevindinger.

Herudover er der 24 kontraktforhold, som revisorerne vurderer, er i farezonen for leverandørbinding og omgåelse af reel konkurrence om at levere den bedste mulige it-drift til lavest mulige pris.

Sådan er proceduren

Den formelle procedure med Rigsrevisionens beretninger fremadrettet er, at statsrevisorernes folkevalgte politikere kommer med deres kommentarer i kølvandet på Rigsrevisionens analyser.

Herefter går statsrevisorernes kommentarer videre til de ansvarlige ministerområder, som ved rapportens begyndelse var 15 ministre, men altså med den nye regeringsdannelse er oppe på 21 ministre.

De 21 ministre har så to til tre måneder til at udarbejde en handlingsplan, som i denne omgang blandt andet vil gå på, hvorfor it-driftskontrakerne ikke har været i udbud, og hvilke tiltag man har udarbejdet for, at dette ikke sker igen.

Følger op på dårlige svar

Slutteligt vil Rigsrevisionen vurdere ministeriernes svar.

Disse svar vil på området for it-driftsudbud formentligt tikke ind til revisorerne i løbet af februar og marts, hvorefter Rigsrevisionen vil komme med sit notat til svarene.

Hvis disse svar ikke er tilfredsstillende, kan Rigsrevisionen og statsrevisorerne ikke lukke sagerne, men vil i stedet følge op på sin indledende kritik.

Dermed bliver der holdt øje med, hvad det pågældende ministerium eller ministerier gør for at forbedre sig på området for it-driftsaftaler.

Du kan læse Rigsrevisionens beretning om de statslige it-udbud her.

Læs også:

Rigsrevisionen uddeler drøje hug: Halvdelen af statens it-kontrakter har aldrig været udbudt

Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere