Artikel top billede

Facebook koger over af vrede danskere efter stribevis af Yousee-nedbrud - hvornår får vi svar?

Adskillige danske Yousee-kunder må efter nytårsaftens store nedbrud kigge forgæves på deres husaltre i form af computere og tv-skærme, der igen ikke viser det, der bliver betalt for. Læs her, hvordan Yousee-kunderne reagerer på Facebook.

Yousees kommentarfelt på det sociale medie Facebook er rød- og hvidglødende af indlæg fra frustrerede kunder, som knap tre døgn efter det store tv-nedbrud nytårsaften oplever nye problemer.

I skrivende stund er der i gennemsnit indløbet et indlæg hvert andet minut fra frustrerede Yousee-kunder.

Frustrationerne går på alt fra ombyttede tv-signaler, sløv afvikling af musik, internettet er nede, manglende tekst-tv, manglende forklaring på nedbruddet nytårsaften samt besked fra én kunde, som ikke helt forstår, hvad der foregår på tv.

"Jeg er simpelthen SÅ træt af, at mine kanaler kører på finsk, og at kanalerne på yousee.tv ikke er, hvad de giver sig ud for. Hverken i nuværende eller tidligere programmer. Så kommer der helt andre kanaler frem. Come on - få nu styr på det," hedder det i indlægget fra en Yousee-kunde.

Iblandt brokkeriet er der også almindelige kundeforespørgsler om priser, produkter og generelle oplysninger om, at eksempelvis Yousees musik-app til Android bruger for meget batteri.

Svarer ikke længere

Yousee har selv senest opdateret sin Facebook-profil klokken 22:53 1. januar 2017, hvor tv- og teleselskabet beklager for nedbruddet og forklarer, at de sidste smårettelser er ved at blive udbedret.

De såkaldte smårettelser florerer dog videre på tredje døgn, og antallet af aktuelle fejlmeddelelser på Yousees driftsinformation er steget en anelse fra 114 ved middagstid til 121 tirsdag eftermiddag.

Også de enkelte kundehenvendelser er tech-giganten stoppet med at svare på, efter Yousee seneste direkte kundesvar faldt tirsdag morgen ved 09:00-tiden.

Yousee har tidligere i dag forklaret til Computerworld, at selskabet er i fuld gang med analysearbejdet, som fortsat pågår.

"Så længe det pågår, har vi ikke nogen kommentarer om årsagen. Vi har ikke en tidshorisont for, hvornår vi kan melde mere," lyder det fra Yousees presseafdeling til Computerworld.

Kom ud af jeres sorte hul

Yousee har tidligere på det dugfriske år udsendt en officiel mail-undskyldning underskrevet af Jaap Postma, direktør for Yousee.

Heri beklages der dybt, og direktøren fortæller om et plaster på såret i form af en underholdningsoplevelse.

Hvad denne oplevelse præcis består af, er dog lige så uvist som, hvad der ligger til grund for de talrige Yousee-nedbrud de første tre dage af 2017.

"Hvornår har i tænkt jer at komme ud a jers sortehul og sende alle jers kunder en forklaring," som en kunde opsummerer det på vegne af Yousees op mod 1,3 millioner kunder.

Læs også:
YouSees kæmpe-nedbrud nytårsaften: Situationen kan være alvorlig

Yousee ramt af domino-effekt fra nytårsaften: Nu er der nye fejl på tv i hele Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere