Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Hvad laver en ‘head of information security incident management operations' egentlig? Vi har spurgt Nordeas nye 'HISIMO'

Interview: Thomas Kristmar tiltræder på mandag som '‘head of information security incident management operations' i Nordea. Sådan en stillingsbetegnelse har vi aldrig hørt tidligere. Se her, hvad den ifølge Thomas Kristmar dækker over.

Det ser generelt godt ud med it-sikkerheden i Danmark. Sådan lyder det fra it-sikkerhedseksperten Thomas Kristmar, der netop har forladt sin stilling som policy-chef i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

"Der har aldrig været større fokus på it-sikkerhed end nu, og der har aldrig været større bevidsthed om, hvor vigtigt it-sikkerhed er. Det er en helt anden verden end for 10 år siden. Der er medvind på cykelstien," siger Thomas Kristmar.

På mandag tiltræder han som såkaldt ‘head of information security incident management operations' i Nordea.

Thomas Kristmar, du begynder som ‘head of information security incident management operations.' Sådan én har jeg ikke hørt om tidligere...

"Ja, så er vi to, ha ha."

Nordea meddeler til Computerworld, at den lange stillingsbetegnelse dækker over, at Thomas Kristmar skal ‘arbejde med udvikling af vores kompetencer inden for håndtering af hændelser (incident management) i forbindelse med informationssikkerhed på forretningssiden. Han vil fokusere på udvikling af processer, retningslinjer, instruktioner mv. for de forskellige typer hændelser."

Thomas Kristmar, hvad arbejder en ‘head of information security incident management operations' egentlig med?

"Det er en superspændende stilling, der blandt andet handler om at lave threat-monitoring, incident-analysis og at inddrage big data. Der er også en del, der handler om intern træning i incident management. Og så selvfølgelig opfølgning på incidents."

Kan vi komme det lidt nærmere?

"Jeg kender jo i sagens natur ikke alle detaljer, da jeg først tiltræder på mandag. Men overordnet handler det om at kunne styre Nordeas hændelses-håndtering på tværs i Norden. Nordea er en stor koncern med heterogen it og har derfor et behov for at kunne styre disse hændelser på tværs. Selskabet har hyret en hel del it-sikkerhedsspecialister på det seneste, så der er fokus på cybersikkerhed i koncernen."

Du har været chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i de senere år. Ser du nogle paralleller til dit nye job?

"Nordea er jo en stor organisation, og jeg tror, at der er en parallel i arbejdet med at håndtere komplekse organisationer. Incident management - eller hændelseshåndtering - handler om styring for at sikre, at de relevante dele af organisationen arbejder i samme retning, når der indtræffer en hændelse. Når der indtræffer en større hændelse, opstår der ofte en form for tunnelsyn, som gør, at de enkelte dele af en organisation i bedste mening kaster sig over det første problem, der møder dem."

"På den måde kan der løbe rigtigt mange mennesker rundt for at slukke deres egen lille brand. Det kan være meget godt, men nogle gange taber man også overblikket. Og her er det en del af jobbet at hjælpe med til, at man i Nordea kan arbejde sammen om at imødegå hændelser."

Hvordan skal man håndtere den opgave?

"Jeg tager igen det forbehold, at jeg ikke er tiltrådt endnu, så jeg kan ikke svare præcist på, hvordan man skal gøre det, men min erfaring siger mig, at det mange steder er en udfordring i at oparbejde en konsolideret viden om, hvilke it-sikkerhedsmæssige hændelser, der finder sted, og hvilken af dem, der finder sted, der er vigtige og ikke vigtige."

Hvordan vil du gribe opgaven an, når du begynder?

"Jeg vil i hvert fald ikke begynde med at formulere en stor deklaration. Det handler jo først og fremmest om at forstå forretningens behov og at lægge øret til jorden. Jeg har en del erfaring fra tidligere job i at bygge enheder op inden for cybersikkerhed, hændelseshåndtering og krisestyring."

Hvad ser du som den største udfordring på it-sikkerhedssiden i Nordea?

"Det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, da jeg ikke kender organisationen endnu. Men det er klart, at Nordea som stor spiller i den finansielle sektor har arbejdet med it-sikkerhed i mange år og har et modenheds-niveau."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere