Artikel top billede

Nordisk it-kæmpe buldrer fortsat fremad: Dustin's omsætning har kurs mod 10 milliarder kroner

På den anden side af Øresund er der godt gang i forretningen hos svenske Dustin. Virksomheden oplever fremgang på top og bundlinje og køber sig til øget dominans på det nordiske marked. Det viser netop offentliggjort årsregnskab.

Svenske Dustin, der er en af Nordens store it-spillere indenfor B2B-salg oplever stor fremgang. 

Det seneste år har den svenske virksomhed oplevet en omsætningsvækst i sin nordiske forretning på 12 procent, hvilket er endnu et løft en i række af positive resultater de seneste knap 10 år.

Det samlede salg i virksomheden i året 2016/2017 nåede op på 9,3 milliarder svenske kroner, mens overskudet endte på 239,1 millioner svenske kroner.  

Det viser årsrapporten fra selskabet, der netop er udkommet.

Læs hele årsrapporten HER.

Kritiseret samarbejde

Det seneste år har dog ikke udelukkende været præget af fremgang for svenske Dustin. I september blev den dominerende svenske e-handelsvirksomhed rodet ind i en sag af de mere kedelige.

Flere partnere rettede nemlig kritik af Dell for at videresende ordrer til netop Dustin og på den måde give svenskerne æter i benzinen. 

Læs mere om det her: Utilfreds partner beskylder Dell for ordre-[b]fusk: "Der sidder nogle folk hos Dell, der dirigerer vores sager videre til Dustin"

[/b]Dustin affejede i den forbindelse kritikken, men sagen blev ved med at rulle, da Computerworld kunne afsløre, at Dell via virksomhedens telefonmæssige salgskanal ønskede at viderestille opkaldet til netop Dustin. 

Hør det her: Dell har netop afvist alle beskyldinger om ordre-fusk: Men her er det klare bevis

Dell nægtede fortsat at kommentere på sagen og stille op til interview. Men gav i stedet partnerne besked om, at det tætte samarbejde med netop Dustin blot var sund fornuft. 

Læs Dells svar til partnerne her: Dell sender masser af ordrer videre til Dustin - her er selskabets svar til vrede partnere: "Det er ikke favorisering. Det er sund forretning"

Flere nordiske opkøb

Hos Dustin sigter man uanfægtet det kedelige slagsmål mellem Dell og en række partnere efter fortsat vækst på det nordiske marked. 

Og selvom der er er organisk vækst i butikken, så har svenskerne krydret forretningen med en række opkøb for at styrke positionen på det nordiske marked. 

I september købte Dustin blandt andet købt en del af danske Norriq, men også i nabolandet Norge har Dustin været på rov med købet af Core Services. 

Det er en del af virksomhedens strategi at foretage løbende opkøb i Norden. Dustin skriver i sin årsrapport, at man forventer at gennemføre mellem tre til fem opkøb om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere