Artikel top billede

Amerikansk gigant køber fynske Mobile Industrial Robots for op mod 1,6 milliarder kroner

Den amerikanske teknologikæmpe Teradyne køber Mobile Industrial Robots for op mod 1,6 milliarder kroner.

Den amerikanske teknologi-kæmpe Teradyne køber den fynske robotvirksomhed Mobile Industrial Robots (MIR), som er en del af den såkaldte fynske robotklynge.

Amerikanerne lægger 121 millioner euro (901 millioner kroner) kontant på bordet og står klar med yderligere 101 millioner euro (752 millioner kroner), hvis det fynske selskab når forskellige performance-mål inden 2020, meddeler parterne i en pressemeddelelse, som du finder her.

Det betyder, at Mobile Industrial Robots kan indbringe op mod 1,6 milliarder kroner, hvis alle de opstillede mål bliver nået inden 2020.

Teradyne ejer i forvejen fynske Universal Robots, som på mange måder er grundlaget for det fynske roboteventyr, der i dag beskæftigere flere tusinder medarbejdere.

Teradyne købte nemlig Universal Robots i 2015 for 1,9 milliarder kroner.

Siden er det gået rigtigt stærkt for det danske selskab, hvilket du kan læse mere om her: Sådan har topchef i Universal Robots fået trimmet virksomheden til eksplosiv vækst: "Der manglede nogle fundamentale byggesten"

Men købet af også Mobile Universal Robots cementerer Teradyne sin position som særdeles tung spiller inden for den danske robot-industri.

Mobile Industrial Robots producerer relativt prisbillige robotter til industriel brug på lagre og lignende. De sælges for tiden i omkring 40 lande.

Selskabet, der blev stiftet i 2013, satser stort på eksport og henter således mere end 90 procent af sin omsætning på salg i udlandet. Ikke mindst Kina er et fokusområde for tiden.

Det er planen, at Kina skal udgøre omkring 25 procent af selskabets eksportforretning inden for de kommende få år.

Prisen afspejler mere end noget andet Mobile Industrial Robots vækstpotentiale, for selskabet omsatte i 2017 for blot 12 millioner dollar - godt 73 millioner kroner. Det svarede til en tredobling af omsætningen i 2016.

“Nu er vores hovedfokus at få vore robotter ud i hele verden,” lyder det fra stifter af Mobile Industrial Robots, Niels Jul Jakobsen.

Amerikanske Teradyne peger på, at Mobile Industrial Robots er markedsledende i det ‘hurtigt voksende marked for automatiske og samarbejdende mobile robotter.’

Fra Odense peger Mobile Industrial Robots administrerende direktør, Thomas Visti, på, at det danske selskab og den amerikanske kæmpe er et 'perfekt match.'

"Teradyne repræsenterer ingeniørkunst i verdensklasse, har en helstøbt global supportorganisation og en veldokumenteret evne til at skabe vækst. Sammen kan vi fremtidssikre og videreudvikle MiR, så vi kan bibeholde vores unikke position på markedet. Der investeres generelt meget store beløb i produktudvikling inden for vores segment i disse år,” siger han.

Læs også:

Sådan har topchef i Universal Robots fået trimmet virksomheden til eksplosiv vækst: "Der manglede nogle fundamentale byggesten"

Odenses berømte robot-firma skovler penge ind: Indtjeningen er steget med 135 procent på et år - omsætning runder en milliard kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere