Odenses berømte robot-firma skovler penge ind: Indtjeningen er steget med 135 procent på et år - omsætning runder en milliard kroner

Det odensianske robot-selskab Universal Robots omsætning har rundet en milliard kroner. Indtjeningen er steget med 135 procent på et år.

Artikel top billede

Omsætningen for Odense-selskabet Universal Robots rundede i 2017 en milliard kroner, meddeler selskabet i dets netop offentliggjorte årsregnskab.

Faktisk landede omsætningen for selskabet på 170 millioner dollar - godt 1,1 milliarder kroner.

Det svarer til en omsætningsvækst på hele 72 procent i forhold til omsætningen i 2016, der landede på 662,5 millioner kroner.

Selskabet peger især på årets sidste kvartal som årsagen til det forrygende årssregnskab. Dette kvartal blev med en omsætning på 54 millioner dollar det bedste i virksomhedens historie.

Også på bundlinien er der gang i lokomotivet.

Universal Robot landede i 2017 et overskud på 174,8 millioner kroner. Det svarer til en stigning på enorme 135 procent på indtjeningen i forhold til 2016.

I 2013 var Universal Robots overskud blot 8,6 millioner kroner. Det vil sige, at selskabets nettooverskud er vokset med mere end 2.000 procent på blot fem år.

Også driftsresultatet er vokset eksplosivt til mere end 231,4 millioner kroner i 2017.

Ledige stillinger

En af selskabets store udfordringer for tiden er manglen på arbejdskraft. Universal Robot har for tiden 45 ledige stillinger og søger sælgere, teknikere, udviklere og meget andet over hele verden. Du kan finde hele listen over ledige stillinger i selskabet her.

Selskabet har for tiden næsten ansatte, hvoraf de to tredjedele befinder sig i Odense, mens resten er ‘ude i verden’ på kontorer i 15 forskellige lande.

Det svarer til omkring en fordobling af medarbejderstaben på blot to år. Og denne udvikling ser ud til at fortsætte.

Universal Robots har fornylig slået dørene op for to nye værksteder, der skal servicere og reparere robotter, nemlig et i USA og et i Kina.

Ambitionen er, at en robot fra Universal Robots aldrig skal vente på at komme på værksted eller på reservedele.

Robot-selskabet omsatte i 2013 for 75 millioner kroner. Dengang erklærede selskabet, at det ville sigte efter at runde en milliard kroner i omsætning, hvilket altså nu er sket.

Universal Robots har som selskab trukket Odense ind på verdenskortet som en hub for robot-teknologi. Der er således forlængst opstået et stærkt innovations- og ingeniørmiljø med fokus på robotter omkring den stærkt voksende virksomhed.

Læs interview med topchef Jürgen von Hollen på Computerworld senere. Her fortæller han blandt andet om nogle af de helt konkrete it-mæssige initiativer, der har ført til store gennembrud i Universal Robots i den senere tid.

Læs også: I 2008 ramte Universal Robot bunden af pengekassen: I dag har virksomheden indledt et fynsk vækstmirakel

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S