Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Unsplash)

Facebook har allerede ændret sin algoritme efter opsigtsvækkende dom: Bliver dyrere

Facebook har allerede ændret sin algoritme efter opsigtsvækkende dom, som tvinger selskabet til at justere i sin online-annoncering.

Facebook har inden for de seneste uger ændret i sin annoncerings-algoritme, som blandt andet anvendes til målretning af annoncer.

Sådan lyder det fra det danske bureau Impact Extend, hvor chef for forretningsudvikling Jesper Neergaard Paustian fortæller til DetailWatch, at Facebook-algoritmens performance er blevet dårligere i de seneste par uger.

Ændringen i algoritmen kommer samtidig med, at Facebooks annonce-model er blevet dømt direkte ulovlig i EU.

Jesper Neegaard Paustian fortæller, at målretningen er blevet svagere, og det kræver, at man som annoncør skal have et større volumen og et større datagrundlag for at få den samme performance ud af sin annoncering.

“Især de mindre virksomheder kommer til at mærke ret stor effekt, for de kan ikke ramme samme volumen overhovedet for det samme budget,” siger han.

Også Dansk Erhverv giver til DetailWatch udtryk for, at dommen vil føre til, at det bliver dyrere at annoncere på Facebook, da man nu bliver nødt til at annoncere bredere for at nå sin ønskede målgruppe.