Artikel top billede

Dataproblemer lammer flytrafikken: Tusindvis af passagerer strandede i lufthavnsterminaler

It-problemer skabte tirsdag kaos i britiske lufthavne, hvor tusindvis af passager oplevede, at der rejseplanerne blev forpurret.

Tusindvis af passagerer i Storbritannien og flere andre steder i verden fik deres rejseplanerne forpurret, og nogle steder blev folk nødt til at overnatte på gulvet i lufthavnsbygninger eller forsøge at finde alternative transportmuligheder.

Dette skyldtes ifølge BBC tekniske problemer, hvor it-systemerne hos de britiske luftfartsmyndigheder, National Air Traffic Services, brød ned, da de ikke kunne håndtere data i flyplanerne, som de havde modtaget.

"De indledende undersøgelser af problemet viser, at det drejer sig om nogle af de flydata, vi modtog. Vores systemer, både de primære og backup-systemerne, reagerede ved at suspendere den automatiske databehandling. Dette blev gjort for at sikre, at flyvelederne ikke blev præsenteret for forkerte sikkerhedsrelaterede oplysninger og for at undgå at påvirke resten af lufttrafiksystemet," siger Martin Rolfe, administrerende direktør for de britiske luftfartsmyndigheder ifølge BBC.

Gentager sig ikke

Han beskriver også problemet som "meget sjældent" og understregede, at der allerede er indført procedurer for at sikre, at hændelsen ikke gentager sig.

"Hvis det skulle ske igen, er vi i stand til at løse det meget, meget hurtigt," sagde han ifølge BBC.

Samtidig understreger luftfartsmyndighederne, at der ikke er tegn på, at problemerne skulle være forårsaget af et cyberangreb.